Annonce
Kolding

Betina er enægget tvilling: At være to af en slags er en fantastisk gave

Betina Lindberg taler med sin tvillingesøster hver eneste dag og de ses normalt flere gange om ugen. Af udseende er de også som de berømte to dråber vand. Foto: Søren Gylling
Her i andet afsnit af årets julekalender kan du møde Betina Lindberg fra lingeributikken Lindberg Signature, som fortæller om sit forhold til tallet to.

Kolding: Der er mange to-taller i butiksejer Betina Lindberg liv. Hun nævner som eksempel sine to børn og tosomheden mellem hende og hendes mand. Men ét to-tal skiller sig alligevel ud. Hun har en tvillingesøster, hun har delt hele sit liv med.

- Min søster Anja er fem minutter ældre end mig. Vi er enæggede tvillinger, så vi skulle jo kun have været ét menneske, men vi blev til to. Så vi har mødt alting i livet sammen, og det har givet en afhængighed og et tilhørsforhold til hinanden, der er svært at beskrive, hvis man ikke har prøvet det, siger Betina Lindberg.

De to søstre taler sammen hver dag og ses normalt flere gange om ugen. De har gennem hele livet fulgtes ad i den samme klasse - både i folkeskolen og senere i handelsskolen, og de har taget den samme uddannelse. Af udseende er de som de berømte dråber vand, og da de var yngre, havde både venner og lærere i skolen svært ved at kende forskel.

- Men vi ligner også hinanden i forhold til interesser og humor. Min søster er min største sparringspartner i livet, og alting bliver vendt, for vi tænker ens og kan derfor forstå hinanden på en helt særlig måde, siger Betina Lindberg.

Faktisk er søstrenes forhold så tæt, at de har arbejdet på at blive lidt mindre afhængige af hinanden.

- Vi er nok kommet til at bære hinanden for meget og dermed også bære hinandens bekymringer. Når der er sket større omvæltninger i min søsters liv, har jeg gået rundt med en klump i maven. Omvendt har min søster bekymret sig, hvis der for eksempel er lidt stille i min butik en periode. Det er ikke nødvendigvis godt altid, så vi prøver at koncentrere os mere om os selv, uden at det betyder, at vi er ligeglade med hinanden, siger Betina Lindberg.

Men selv om de af og til kan blive næsten for tætte, så er Betina Lindberg ikke i tvivl: At være to af en slags er en fantastisk gave.

- Jeg tænker nogle gange på, at når vi er gamle, så skal én af os først herfra. Det kan jeg ikke overskue.

Annonce
Vi er enæggede tvillinger, så vi skulle jo kun have været ét menneske, men vi blev til to.

Betina Lindberg

Julekalender

24 historier om 24 tal.

Nogle tal betyder mere for nogle end for andre. Det er tanken bag dette års julekalender, hvor kendte koldingenser hver dag frem til juleaften fortæller en historie med udgangspunkt i dagens kalendertal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce