Annonce
Udland

Betjent om kongresstorm: Som en slagmark under middelalderen

Betjenten Aquilino Gonell græder, da han under høringen ser en video af angrebet på Kongressen. Foto: Pool/Reuters
- Den fysiske vold, vi oplevede, var forfærdelig og overvældende, siger betjent om stormen på Kongressen.

Det er gået næsten syv måneder, siden hundreder af tilhængere af Donald Trump tiltvang sig adgang til Kongressen i Washington, USA, for at gøre oprør mod Joe Bidens sejr ved præsidentvalget.

Tirsdag er den første kongreshøring, som skal granske hændelserne den 6. januar nærmere, sat i gang.

Høringen er indledt med vidneudsagn fra fire politibetjente, som oplevede de voldsomme hændelser tæt på, da tilhængere af daværende præsident Donald Trump tiltvang sig adgang til Kongressen.

Annonce

Betjenten Aquilino Gonell beskriver, hvordan politiet blev overrendt af Trump-støtter, som forud for stormen var blevet opildnet af præsidentens falske påstande om valgsvindel.

- Det, vi blev udsat for den dag, var som noget fra en slagmark under middelalderen, siger han.

- Den fysiske vold, vi oplevede, var forfærdelig og overvældende.

Gonell kæmper med at holde tårerne tilbage, da han fortæller om oplevelsen. Han husker at tænke på sin familie, som så begivenhederne udspille sig på tv, uden at vide om han ville overleve.

Betjenten Aquilino Gonell tører tårer væk, før høringen går i gang. Under høringen fortæller han, at han husker at tænke på sin familie, som så begivenhederne udspille sig på tv uden at vide, om han ville overleve. Foto: Jim Bourg/Reuters

Også betjenten Michael Fanone beskriver sine oplevelser, da han forsøgte at forsvare Kongressen.

- Jeg blev grebet fat i, banket og skudt med en strømpistol, samtidig med at jeg blev kaldt en landsforræder. Jeg var lige ved at få frataget mit skydevåben og blive dræbt med det.

- Jeg fik elektrisk stød igen og igen og igen med en strømpistol. Jeg er sikker på, at jeg skreg, men jeg tror ikke, at jeg overhovedet kunne høre min egen stemme, siger han.

Det er en komité bestående af ni medlemmer af Repræsentanternes Hus, som leder høringen. Formålet er at skabe et mere komplet billede af, hvad der præcist skete på dagen for angrebet.

Senatet har tidligere blokeret for en dybdegående uafhængig undersøgelse af angrebet. Formanden for komitéen er demokraten Bennie Thompson.

I sin indledende bemærkning lover han, at komitéen vil lade sig styre af fakta. Der er ikke plads til politik eller partiskhed, siger han.

Mange republikanere i Repræsentanters Hus har været imod komitéen. De mener, at den er politisk motiveret. Men Liz Cheney, som er en af to republikanere i komitéen, understreger, at der er behov for undersøgelsen.

- Jeg fik elektrisk stød igen og igen og igen med en strømpistol. Jeg er sikker på, at jeg skreg, men jeg tror ikke, at jeg overhovedet kunne høre min egen stemme, siger betjenten Michael Fanone, da han under høringen beskriver sine oplevelser. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

- Vi skal vide, hvad der skete her i Kongressen. Vi skal vide, hvad der skete i hvert eneste minut af den dag i Det Hvide Hus - hvert telefonopkald, hver samtale, hvert møde, der ledte op til, under og efter angrebet, siger Liz Cheney.

Hun understreger, at det er vigtigt, at de ansvarlige står til ansvar for deres handlinger.

Ifølge BBC er mere end 535 personer, som kom ind i Kongressen, blevet anholdt og sigtet for overtrædelser af loven. Mere end 300 formodede deltagere i angrebet er endnu ikke identificeret.

/ritzau/Reuters

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Debat

Midt i en ferietid: Tyske køtilbud - på godt og ondt

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce