Annonce
Aabenraa

Betjent slæbt efter bil: Politi bekræfter anholdelse

Arkivfoto: Michael Bager

En politimand slap med skrammer, da han natten til søndag blev slæbt efter en sort Opel Corsa i Aabenraa.
En patrulje havde jagtet den sorte bil, og da den til sidst blev bragt til standsning, nægtede føreren at slukke for bilens motor. Da en politibetjent rækker armen ind i kabinen for at trække tændingsnøglen, vælger føreren at stikke af med betjenten hængende i bilens sidevindue.
Efter godt 100 meter må betjenten dog slippe sit tag og falder til jorden - heldigvis uden at komme til skade.
Det lykkedes faktisk en patrulje at finde både bil og fører senere på natten, men igen vælger bilisten at stikke af. Dog først efter at have påkørt patruljebilen, så den er ude af stand til at optage forfølgelsen.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter, at man søndag formiddag har anholdt den mistænkte fører.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce