Annonce
Indland

Betjente takler flugtbilist efter påkørsel og varselsskud

Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Betjente har tirsdag affyret varselsskud mod person, der bevidst torpederede politibil under biljagt.

En biljagt i Søborg nordvest for København endte tirsdag eftermiddag med, at betjente måtte affyre to varselsskud.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen.

Betjentene eftersatte en bil, som de forsøgte at få til at stoppe. I stedet gik den pågældende fører til modangreb og påkørte betjentenes patruljevogn.

- Derefter eftersatte betjentene manden til fods, og i den forbindelse afgav man så to varselsskud, siger Lars Jørgensen.

- Det var fordi, at han bevidst har påkørt patruljen, og så har man vurderet, at han var en farlig mand, tilføjer vagtchefen.

Det er endnu uvist, hvorfor manden var så ivrig for at undslippe politiet. Ifølge Lars Jørgensen bunder sagen formentlig i en "relativt banal" forseelse af den nu tilbageholdte mand.

Efter føreren forulykkede, forsøgte han at tage flugten til fods. Selv om der blev affyret to varselsskud stoppede manden dog ikke.

- Han blev løbet op og på godt gammeldags taklet og anholdt med den fornødne magt, som det hedder, siger Lars Jørgensen.

Vagtchefen oplyser i øvrigt, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed nu vil undersøge sagen, hvilket er normal procedure, når betjente affyrer deres tjenestevåben.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce