Annonce
Kolding

Betjente dykkede efter chauffør: 38-årig fik massiv blodprop inden uheld

Lastbilen røg i vandet syd for afkørsel 64 på motorvej E45. Søen ligger kort efter motorvejen bliver krydset af den gamle Esbjergvej. Foto: Google Maps

Det var en 38-årig mand fra Litauen, der mandag eftermiddag var ved at drukne i en sø, efter han blev ramt af en massiv blodprop, mens han sad bag rattet i sin lastbil.

Manden blev reddet ud af lastbilens førerhus og op af søen af to betjente fra Sydøstjyllands Politi, og efter livreddende førstehjælp blev den 38-årige kørt med politieskorte til Odense Universitetshospital.

- Mandens tilstand er kritisk, men han er stadig i live. Vi har lige forsøgt at få en udtalelse fra hans læge, men han er kaldt til en anden akut patient. Vi ved bare, at den 38-årige er blevet opereret og behandlet for en massiv blodprop i hjerte/lunge-regionen, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup.

Annonce

Pårørende kontaktes

Det forlød egentlig først, at chaufføren var svensk, men han er altså litauisk og lastbilen er cypriotisk indregistreret.

- Vi fandt ud af det, da bilen blev hevet op af vandet. Det var vidner, der havde fortalt, at det var en svensk lastbil, men de havde simpelthen opfattet bogstavsammensætningen på nummerpladen forkert, forklarer vagtchefen.

Lastbilen er fortsat ved at blive trukket op fra søen, men man regner med, at der er ryddet op omkring klokken 21.00.

Vagtchef Jørn Bystrup fortæller, at den 38-årige mand er identificeret, men at man endnu ikke har fået kontakt med mandens pårørende.

- Vi ved faktisk ikke helt, om han er bosat her i Danmark eller ej. Men vi er ved at finde frem til, hvordan og hvor vi får kontaktet de pårørende, siger vagtchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce