Annonce
Indland

Betjente er beskyttet af chikaneparagraf - men ikke advokater

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bestyrelsesmedlem i Advokatsamfundet mener, at advokater bør opfattes som offentligt ansatte i visse tilfælde.

Hvis en betjent eller læge bliver truet eller chikaneret, gælder der særlige regler i loven, fordi faggrupperne er offentligt ansatte.

Men de samme regler omfatter ikke advokater.

Og det bør laves om, mener Susan Sørensen, advokat og medlem af Advokatsamfundets bestyrelse, der hedder Advokatrådet.

- Det er ikke, fordi jeg mener, at advokater generelt skal være beskyttet af nogle regler. Men i de sager, hvor vi har med den samme persongruppe at gøre som offentligt ansatte, synes jeg, at vi burde være omfattet af de samme regler.

Susan Sørensen henviser til straffelovens paragraf 119, der handler om vold, trusler og chikane mod offentligt ansatte. De danske domstole behandler stribevis af sager, hvor der er blevet rejst tiltale efter den paragraf.

En undersøgelse fra 2016 foretaget af Advokatsamfundet viste, at fire ud af ti familieadvokater har været udsat for trusler eller chikane som led i deres arbejde, skriver mediet A4 tirsdag.

Undersøgelsen blev gennemført blandt 660 familierets- og strafferetsadvokater. 125 strafferetsadvokater og 128 familieretsadvokater besvarede.

Først i 2019 har Advokatsamfundet oprettet et beredskab på baggrund af undersøgelsens resultat.

- Vi vidste ikke, at problemet var så udbredt, som det var. Det viste sig, at der var rigtig mange kolleger, der havde oplevet det, og vi besluttede så at etablere et beredskab, siger Susan Sørensen.

I undersøgelsen var der blandt en, der svarede, at vedkommendes bildæk var blevet skåret op som følge af advokatens erhverv.

Beredskabet fungerer på den måde, at en advokat kan kontakte Advokatsamfundet for at få vejledning til blandt andet udarbejdelsen af en politianmeldelse. Derudover tilbydes der gratis psykologhjælp.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce