Annonce
Nordtyskland

Betjente må fremover skyde for at dræbe

Betjente er fremover juridisk dækket ind, hvis de ser sig nødsaget til at afgive et dræbende skud i en tilspidset situation. Modelfoto: Landespolizei.
Annonce

KIEL: En betjent har lov til at skyde for at dræbe, hvis vedkommende selv eller andre er i overhængende livsfare. Det kunne synes som en selvfølgelighed. Men i Slesvig-Holsten er det faktisk ikke sikret af juridiske paragraffer.

Den lovmæssige mangel bliver der nu rettet op på. Som et led i den kommende politireform bliver politiets ret til at affyre dræbende skud i selvforsvar eller for at redde andres liv en del af lovgivningen. Det skriver nyhedsbureauet DPA.

Hver delstat i Tyskland har sit eget politikorps samt egne regler. Slesvig-Holsten er et af kun tre forbundslande, hvor der ikke eksisterer lovgivning om det såkaldte ”endegyldige redningsskud”.

I Slesvig-Holsten orienterer man sig efter de regler, som gælder i bystaten Bremen. Det betyder, at den endelige beslutning om at affyre et dræbende skud altid skal træffes af den enkelte betjent. Overordnede kan derimod aldrig beordre en politibetjent til at dræbe.

Politiforbundet i Slesvig-Holsten bakker op om lovforslaget, fortæller nyhedsbureauet.

/DPA

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce