Annonce
Indland

Betjente på hesteryg skal skabe tryghed ved Folkemødet

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Betonklodser, indrejsetilsyn og øget antal betjente skal sikre ro ved Folkemødet, der begynder torsdag.

Betjente, der rider rundt på hesteryg, vil være et syn, som besøgende på årets Folkemøde på Bornholm, kan støde på.

Politihestene med de fodboldklingende navne Inzaghi, Figo, Isco og Buffon vil nemlig deltage ved Folkemødet.

- De skal virke for tryghed og samtidig udføre en honorær opgave - selv om der ikke er kongelige med. Det kunne også være et ministerbesøg eller et udenlandsk statsoverhoved, der bruger man også hestene, fortæller Mikael Schollert, der er presseansvarlig ved Bornholms Politi.

Han påpeger samtidig, at en af fordelene ved, at politiet er til hest, er, at det giver betjente et "fantastisk overblik".

Politihestene indgår i en større koordineret opgave, der skal sikre ro omkring Folkemødet.

- Det er politiets opgave at sikre, at Folkemødet bliver afholdt festligt, folkeligt og fornøjeligt, siger Schollert.

Han siger, at hele Bornholms Politi vil være en del af bemandingen. Derudover vil politikredsen modtage hjælp og ekstra bemanding fra andre af landets politikredse, som de tidligere år.

- Der er en generel terrortrussel mod Danmark. Hvis der skulle ske noget ved Folkemødet, så ligger vi langt væk i forhold til at få hjælp, siger Schollert og forsætter:

- Derfor har vi allerede fra start af et større antal politifolk herovre.

Politiet har blandt andet fået Allinge Kommune til at opsætte betonklodser, der skal sikre, at ingen kan køre ind i byen, hvor mødet finder sted.

Som en del af sikkerhedstiltagene omkring mødet har der den sidste uge været et tilsyn af indrejsende på øen.

Siden 2011 har Folkemødet været afholdt på Bornholm. I år begynder mødet torsdag 13. juni og slutter igen søndag 16. juni.

Til og med 2014 stod Bornholms Politi stort set selv for sikkerheden i forbindelse med Folkemødet.

Men efter at Omar el-Hussein i 2015 dræbte to personer ved et angreb på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København, blev sikkerheden opjusteret. Øens politi fik derfor brug for assistance udefra.

Sidste år deltog omkring 113.000 mennesker i Folkemødet, hvor der blev afholdt cirka 3000 debatter og arrangementer i løbet af mødets fire dage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce