Annonce
Esbjerg

Betonklods i klitterne – hvorfor nu det ?

Annonce

Læserbrev: Det er med stor undren, vi er blevet bekendt med, at en entreprenør arbejder på at få lov til at bygge en stor betonbygning i forreste klitrække ved Fanø Bad, et naturformidlingscenter kaldet "Lycium".

Belastning af fredet natur.

Ved placering i klitrækken tilsidesætter man direkte intentionerne om at bevare og beskytte naturen. Her er der heldigvis lovgivning, der skal sikre at det ikke sker.

1. Området hvor centeret påtænkes placeret, er et internationalt udpeget Natura 2000 område. Her undrer vi os over en rapport fra COWI, som ikke klart konkluderer, om projektet kan gennemføres uden at være i strid med de internationale beskyttelsesbestemmelser.

2. Området er en del af Unesco’s verdensarv, den nordligste del af vadehavet. Begrundelsen for udnævnelsen til verdensarv er den enestående natur og biodiversitet, og det er nybygning i klitrækken ikke med til at fremme.

3. Derudover er området et klitfredet areal ifølge den danske naturbeskyttelseslov. Der må ikke ændres på klitfredede arealer, og det er ikke tilladt at opføre nye bebyggelser eller andre faste anlæg i klitterne. Dette tilsidesættes fuldstændig med et sådant projekt.

Sommeren 2020 har netop vist, at færgen og restauranterne slet ikke kan tage en stor stigning i besøgende, hverken infrastrukturen eller butiks- og restaurantlivet kan holde til det. Fanø tiltrækker i forvejen mange turister, hvilket de fastboende har klaret med stor imødekommenhed, men vi har oplevet på egen krop og set i medierne, hvordan Fanø i sommeren 2020 var ved at nå bristepunktet, og det er ganske forståeligt.

Politisk ansvarlighed efterspørges.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce