Annonce
Udland

Bevæbnede mænd dræber 40 mennesker i ny massakre i Mali

Stringer/Reuters
31 mennesker er blevet dræbt af bevæbnede mænd i landsbyen Ogossogou i Mali, hvor også hytter blev brændt ned.

40 mennesker, herunder ni soldater, er blevet dræbt i en række angreb i det centrale Mali.

Annonce

Det oplyser myndighederne fredag.

Angrebene sker som følge af etnisk vold i det dybt uroplagede område.

I løbet af natten til fredag blev 31 mennesker dræbt i et angreb i landsbyen Ogossogou, der hovedsageligt er beboet af fulani-folket. Det var netop her, at den såkaldte Ogossogou-massakre fandt sted i marts sidste år.

Den 23. marts 2019 blev 160 fulani-hyrder dræbt. Den maliske regering gav efterfølgende militssoldater fra den etniske gruppe dogon skylden for angrebet.

Fredagens angreb blev udført af omkring 30 bevæbnede mænd. Det fortæller landsbyens overhoved, Aly Ousmane Barry.

- Der blev sat ild til hytter og afgrøder, og husdyr blev brændt eller taget med, siger han.

En lokal embedsmand, der ønsker at være anonym, fortæller, at 28 mennesker savnes.

Han giver samtidig dogon-jægere skylden for angrebet. Dette er ikke bekræftet fra officielt hold.

Både den anonyme embedsmand og Aly Ousmane Barry fortæller, at gerningsmændene gik til angreb, timer efter at regeringssoldater havde trukket sig ud af området.

Senere i løbet af natten til fredag blev otte maliske soldater dræbt og fire andre såret i et bagholdsangreb i den centrale Gao-region, oplyser hæren.

En anden soldat blev ligeledes dræbt i et angreb på en militærlejr i Mondoro - også i det centrale Mali - fredag.

Det centrale Mali har været hårdt ramt af etnisk vold, siden et jihadistisk oprør brød ud i den nordlige del af landet i 2012.

Oprøret har kostet tusindvis af mennesker livet og spredt sig ind i nabolandene Niger og Burkina Faso.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce