Annonce
Udland

Bevægelse mobiliserer sig mod øget vold mod kvinder i Bolivia

Aizar Raldes/Ritzau Scanpix
En voldsom stigning i drab og vold mod kvinder i Bolivia sætter for alvor gang i landets kvindebevægelse.

73 kvinder er blevet meldt dræbt i Bolivia siden januar. Det slår en sørgelig rekord som det højeste antal dræbte kvinder på et halvt år siden 2013.

Det er en alarmerende udvikling i landet, som i forvejen har det højeste antal drab på kvinder om året i Sydamerika.

Stigningen har fået en boliviansk kommission for kvindeanliggender til at indkalde til et krisemøde fredag.

Kommissionen kræver, at myndighederne afsætter flere ressourcer til kampen mod kønsbaseret vold.

#MeToo-bevægelsen og andre bevægelser, der siger fra over for vold og seksuelle krænkelser mod kvinder, har hidtil ikke har sat et større præg på Bolivia.

Men den seneste eksplosion i antal kvindedrab har nu for alvor skabt røre i landet. Bolivianske kvinder har de seneste uger arrangeret demonstrationer i protest mod den stigende vold mod kvinder.

Da antallet af kvindedrab i 2013 var på det samme niveau som det nuværende, gjorde den bolivianske regering udryddelsen af vold mod kvinder til en regeringsprioritet.

I den forbindelse blev kvindedrab specifikt skrevet ind i landets straffelov som en selvstændig forbrydelse med en fængselsstraf på op til 30 år.

Det har dog ikke haft den ønskede effekt, da antallet af kvindedrab nu igen slår rekord.

- Denne uge er vi nået op på 73 sager om kvindedrab i år. Det er sørgeligt, siger Bolivias justitsminister Juan Lachipa.

Antallet af uopklarede sager er også høj i Bolivia. Blot 15 procent af alle sager om drab på kvinder ender med en dom.

Tania Sánches, der er direktør for justitsministeriets ligestillingsafdeling, siger, at den kønsbaserede vold i Bolivia er en afspejling af et land, som fortsat modsætter sig forandring og "accepterer, at mænd og kvinder kan have de samme rettigheder".

Omkring halvdelen af den anmeldte kønsbaserede vold finder sted blandt landets oprindelige befolkningsgrupper, viste en statistik fra 2017.

Cirka 40 procent af politisagerne i Bolivia omhandler vold i familien, og alkohol er involveret i omkring 90 procent af sagerne, viste en regeringsrapport om kønsbaseret vold sidste år.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce