Annonce
Debat

Bevar fortidsminderne

Annonce

Læserbrev: For et par slægtled siden var danske landsbyer, hvor mange danskere har rod, tæt befolket. I en lille tidligere fiskerby i Nordjylland, hvor mange levede af kystfiskeri, var der oprindeligt 800 beboere, en bager og to købmænd. I dag er der 250 indbyggere og ingen forretninger, men byen har en kirke, og næsten alle fiskere er begravet her. Men alle gravene forsvinder, og grønsværen og grusarealerne bliver større og større, og alle fortidsminderne forsvinder støt og roligt, fordi mange slægtninge, der er flyttet andetsteds, ikke har råd til at betale den dyre vedligeholdelse og giver op, når de skal betale ca. 10.000 kr. pga. kravet om sikring af gravsten, der kunne vælte. Således forsvinder gravmæler og fortidsminder, der kunne fortælle om et hårdt og nøjsomt liv på havet.

I et nabosogn har vi kørt en prøvesag på en bondeslægts familiegravsted med slægtled, hvor stamfaderen medvirkede til at bryde herremandsvældet og løskøbte slægtsgården. Helt frem til vor tid drev han gården og kom til at få stor indflydelse gennem årene igennem religiøs bevægelse, og han medvirkede i allerhøjeste grad på udviklingen af landsbyen og udviklingen af nye driftsformer, ligesom mange i slægten var valgt til offentlige hverv og var en af koncessionsholderne ved den lokale jernbane. Dette for at prøve, om der er en mulighed for at redde i hvert fald nogle af de vigtigste fortidsminder på de danske landsbykirkegårde.

Ansøgningen var omhyggeligt gennemarbejdet med historisk tekst og billeder af gravstedet, men svaret på ansøgningen var negativt og nok i tråd med den administrative praksis. Det er menighedsrådet, der administrerer loven med assistance af en person med reference til Kulturministeriet, der ikke kunne anbefale fredning. Så hvis praksis fra kirkemyndighederne opretholdes, vil alle historiske fortidsminder af folket forsvinde fuldstændigt i løbet af få år.

Kære landsbyboere, kirkerne er jeres, prøv at stå tidligt op en morgen, træk vejret dybt og se hvor smukt vore kirker ligger der i landskabet. Mange stammer helt tilbage til 1050 og er fint bevarede. Prøv at gå derhen og nyd de guddommeligt smukke rum med altermalerier, mosaikvinduer og tænk på, at jeres forfædre gennem årtusinder har vandret op ad kirkegulvet til dåb, konfirmation, bryllup og for at tage afsked med deres kære.

Deltag i fællessangen af de dejlige gamle og nye danske salmer og brug kirkerne som jeres egen. Mød op, deltag i arbejdet og udvis interesse ved at presse jeres menighedsråd til på en eller anden måde at forhindre, at jeres forfædres fortidsminder forsvinder.

Man kunne foreslå kirkemyndighederne fuldt stop med nedlæggelse af grave på landsbykirkegårde, indtil det folkelige islæt gennem menighedsrådene og de kirkelige myndigheder har besluttet, hvad der kan gøres, således at fortidsminder af folket også kan blive fredet. Man kunne næsten sige ”vågn nu op”, ellers vil landsbyerne i fremtiden måske opleve at kirkedøren er låst, og at der henvises til en større kirke.


Kære landsbyboere, kirkerne er jeres, prøv at stå tidligt op en morgen, træk vejret dybt og se hvor smukt vore kirker ligger der i landskabet.


Kære landsbyboere, kirkerne er jeres, de tilhører det danske folk, mød op og brug det der rettelig tilhører jer, de danske landsbyboere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Annonce