Annonce
Tarm

Bevaringsværdige: Derfor skal disse to gravsten slippe for at blive knust

Ådum: Souschef ved Ringkøbing-skjern Museum Peter Carstenseen har mailet Dagbladet to eksempler på gravsten på Ådum Kirkegård, som, han mener, bør bevares.

"Den ene gravsten bør bevares på grund af stenens udformning. Det er en glasplade, og dem er der kun få af på Ådum Kirkegård, den er over 100 år gammel, og så er afdødes titel opført som fæster. Det er en betegnelse for en bonde, som har ret til at dyrke noget herregårdsjord med at betale herremanden for det eller ved at arbejde det af hos herremanden. Fæstevæsenet blev først afviklet ved lovgivning i 1919. Det er første gang jeg ser det som en titel på en gravsten".

"Den anden gravsten er bevaringsværdig, fordi afdøde er Dannebrogsmand og sognefoged. Udmærkelsen som dannebrogsmand blev tildelt "enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet". Udmærkelsen rangerede lavere end Ridderkorset og blev typisk tildelt sognefogeder, stationsforstandere, fyrpassere samt veteraner fra 1848 og 1864. Et af kriterierne for registreringen som bevaringsværdig er, at der er tale om et gravminde, der "bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder". Det kriterie mener jeg, man opfylder, når man har fået tildelt Dannebrogsordnen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce