Annonce
Aabenraa

Bibelhistorie i børnehøjde: Aabenraa Sogn opretter hjemmeskole for kristendomskundskab

Børn kan følge med i bibelhistorier, når provst Kirsten Sønderby sammen med sognets præster og kulturmedarbejdere live-streamer på sognets facebook-side. foto: Facebook screendump
Hver dag kl. 10 streamer Aabenraa Sogn en udsendelse om bibelhistorie i børnehøjde som led i kirkens hjemmeskole. I første omgang gælder det påskens fortællinger.
Annonce

Aabenraa: Der står kristendomskundskab på skoleskemaet hver dag kl. 10. Vel at mærke på nettet, eftersom alle børn må tilbringe de næste uger derhjemme.

Aabenraa Sogn har nemlig oprettet en kirkens hjemmeskole på sognets facebook-side, hvor forskellige præster, kirke- og kulturmedarbejder Hanne Boström-Petersen og andre, der har lyst, fortæller bibelhistorier.

- Og så fortæller vi simpelthen bibelhistorie - hver dag klokken 10. Enten noget, vi har optaget på forhånd, eller som vi live-streamer. Det kommer an på, hvordan vi nu kan få det hen. Så hver dag har sin historie, forklarer provst Kirsten Sønderby.

Provst Kirsten Sønderby sætter kristendomskundskab på skoleskemaet i Aabenraa Sogn. I den kommende tid er det især påskens fortællinger, der live-streames på sognets Facebook-side. arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce

Påskens fortællinger

Tanken er, at kristendomskundskab selvfølgelig også bør kunne fås i kirkens hjemmeskole - og især her hen mod påske.

- Så vi fortæller fra begyndelsen af Bibelen til og med Moses-fortællingerne, som jo er - kan man sige - jødernes første påske. I ugen mellem palmesøndag og selve påskedagene når vi lige at fortælle om den kristne påske, så børnene er helt med på, hvordan denne historie hænger sammen, fortæller Kirsten Sønderby.

Skulle corona-restriktionerne fortsætte efter påske, så børnene ikke kan komme i skole, kan det meget vel være, at hjemmeskolen fortsætter, tilføjer hun.

- Vi synes selv, at det er en meget god idé - også fordi vi har præster, der er rigtig gode til at fortælle historier.

Lige nu arbejder provstiet med at finde det rette forum til udsendelserne.

- Vi har oprettet dem som begivenhed på sognets facebook-side - og det bliver nok sådan, at vi live-streamer inde fra begivenheden, for så er det til at finde for folk, hvis man gerne vil vise det til sine børn - uden at skulle søge i en lang tråd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce