Annonce
Esbjerg

Biblioteket er i konstant forandring

Bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard mener, at bibliotekets moderniseringsproces er gennemført med succes, og nu får det et kvalitetstjek. Arkivfoto: Chresten Bergh
Biblioteket har de senere år fået mange flere funktioner, og det har krævet omstillinger og forandringer at følge med tiden. Det er lykkedes i Esbjerg, mener bibliotekschefen, der kalder den nye biblioteksstruktur for "et kvalitetstjek af biblioteket år 2020".

Esbjerg: Den tid, hvor biblioteket udelukkende var et sted, man benyttede til at låne bøger eller til at læse dagens avis, er for længst passé.

I dag er det et sted, hvor der i lige så høj grad er fokus på læring, leg, kultur og events, og for mange børnefamiliers vedkommende er biblioteket blevet et udflugtsmål.

Derfor har bibliotekerne i Esbjerg Kommune allerede gennemgået store forandringer, og størst og mest gennemgribende har de været på Hovedbiblioteket i Nørregade i Esbjerg,

- Jeg synes, vi med stort held har gennemført moderniseringsprocessen, både rent fysisk med indretning af biblioteket, med indholdet og på det organisatoriske plan. Vi har fået et bibliotek, der er kommet ind i den nye tid, mener bibliotekschef i Esbjerg Kommune, Anette Brøchner Lindgaard.

Esbjerg Kommunes biblioteksstruktur og serviceniveau blev fastlagt i 2016 efter en række besparelser i årene fra 2007 til 2016, og nu skal der igen laves en ny struktur, hvor to modeller er sendt i høring.

Annonce

Besøgstal og økonomi

Besøgstallene for de seks biblioteker i Esbjerg Kommune i 2019 er ifølge bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard på samme niveau som året forinden.

Tallene viser, at der var 475.058 besøgende tilsammen, heraf 226.623 på Hovedbiblioteket i Esbjerg. Ribe og Sædding havde omkring 70.000 besøgende, der var godt 44.000 i Bramming, små 20.000 i Tjæreborg og godt 6.500 i Kvaglund.

Esbjerg Kommune vurderer, at man ved nedlæggelse af de tre bydelsbiblioteker i Tjæreborg, Kvaglund og Sædding kan frigøre cirka 3,5 millioner kroner ved salg af bygningerne og reduceret bemanding. Uden salg vurderes de frigjorte midler på lønudgift at udgøre 1,8 millioner kroner.

Vælges model 2 og dermed omdannelse af de tre bydelsbiblioteker til minibiblioteker i de nuværende bygninger, vurderes de frigjorte midler at blive 619.200 kroner om året.

Kvalitetstjek

Det har bibliotekschefen det helt fint med.

- Jeg ser det som et kvalitetstjek af biblioteket år 2020, hvor der bliver kigget på, om vi opfylder de behov, ønsker og forventninger, som borgerne har til biblioteket. Vi er en politisk styret organisation, så jeg vil ikke forholde mig konkret til indholdet af de to modeller og vurdere dem, men jeg ser ikke umiddelbart nogle faresignaler i nogle af modellerne.

Jeg vil til gengæld gerne henvise til den konsekvensbeskrivelse, der er i høringsoplægget. Jeg ser naturligvis helst, at borgene får så meget bibliotek som overhovedet muligt for pengene, men det er op til politikerne at træffe de endelige beslutninger, siger Anette Brøchner Lindgaard.

Det er hende, der skal læse og sammenfatte høringssvarene fra borgere, foreninger og organisationer, og hun er ikke i tvivl om, hvad hun ønsker sig mest.

- Jeg håber, at folk i høringssvarene vil skrive, hvad de gerne vil have, i stedet for at fokusere på det negative og liste hvad man ikke ønsker, det gør det hele meget nemmere, siger bibliotekschefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce