Annonce
Esbjerg

Biblioteksspots afløser bogbussen

Bogbussen bliver kørt i garagen og afløses fra 1. april af 15 biblioteksspots rundt omkring i kommunen. Arkivfoto: Annett Bruhn
Esbjerg Kommune skal igen have justeret biblioteksstrukturen. 1. april afløser 15 biblioteksspots i landsbyerne bogbussen, og om et år kan bydelsbibliotekerne i Sædding, Kvaglund og Tjæreborg være fortid. Lige nu kan borgerne i kommunen give deres meninger og tanker om fremtiden til kende i høringsperioden for den nye struktur.

Esbjerg Kommune: Hvordan skal fremtidens biblioteksstruktur i Esbjerg Kommune se ud?

Det spørgsmål har Esbjerg Kommune sammen med tilhørende materiale og to modelforslag slynget bredt ud til borgerne, der frem til den 5. februar kan komme med indspark.

Politikerne i kommunens Kultur- & Fritidsudvalg skal efterfølgende beslutte, hvilken model der skal arbejdes videre med.

Den ene model indeholder basisbiblioteker i Esbjerg, Ribe og Bramming samt 15 såkaldte biblioteksspots forskellige steder i kommunen.

I den anden model er der udover indholdet i model 1 også tre til fem minibiblioteker i henholdsvis Sædding, Kvaglund og Tjæreborg og måske flere steder.

Basisbibliotekerne indeholder medborgerzone med blandt andet mødefaciliteter og borgerservice, familiezone med fokus på oplevelser til børn, uddannelseszone med blandt andet studiefaciliteter og kulturzone med plads til blandt andet workshops og udstillinger.

Minibibliotekerne er integreret i andre institutioner, for eksempel skoler, og har en mindre bestand af materialer og begrænset betjent åbningstid.

Annonce

Høring

Høringsperioden for den nye biblioteksstruktur i Esbjerg Kommune løber til og med den 5. februar.

Alle kan give deres besyv med på mailadressen biblio@esbjergkommune.dk, både foreninger og privatpersoner.

Høringsmaterialet, herunder uddybning af de to modeller, kan ses på kommunens hjemmeside.

Herefter skal politikerne i Kultur- & Fritidsudvalget behandle sagen på et møde den 3. marts.

Biblioteksspots

Allerede den 1. april bliver der ændret på biblioteksstrukturen i Esbjerg Kommune, når der bliver opsat 15 biblioteksspots i landsbyer i kommunen, og de indgår også i begge mulige modeller i den fremtidige struktur.

Der er tale om selvbetjente bokse, hvor borgerne selv kan afhente bestilte materialer og aflevere dem igen. Biblioteksspots kan være placeret på for eksempel skoler, i daginstitutioner, lokalbutikker, haller, sognehuse og lignende.

Det er både en økonomisk og servicemæssig bedre løsning end bogbussen, som spotsene afløser, mener Henning Ravn (V), der er medlem af Kultur- & Fritidsudvalget.

- Bogbussen var der kun i et kort tidsrum en bestemt dag og et bestemt sted og havde kun et begrænset udvalg af bøger og andet materiale. I realiteten leverede bobgussen som oftest bestilt materiale, og det var en dyr løsning med både en chauffør og en bibliotekar om bord. Med spotsene kan borgerne i ro og mag bestille materiale og afhente det, hvor og når det passer dem, så det ser jeg ikke som en serviceforringelse, siger Ravn.

Nye indspark

Politikerne har ikke lagt sig fast på, om det skal være den ene eller den anden model, eller måske en helt tredje.

- Jeg forventer mange og forskelligartede svar i høringen, og jeg vil næsten tro, at der også kommer forslag og indspark, der kombinerer elementer fra de to modeller eller kommer med helt andre løsningsforslag. Den endelige model kan efter min mening sagtens ende med at være en kombination eller noget helt tredje, det er ikke enten eller, siger Henning Ravn

Og han garanterer, at politikerne vil være lydhøre.

- Vi vil meget gerne have så mange svar og indspark som muligt, og jeg kan garantere, at vi er lydhøre. Det er jo netop for at kunne betjene borgerne bedst muligt ud fra de givne økonomiske rammer, at vi sender det her i høring, og det er borgerne selv, der bedst kan svare på, hvad der er den bedste løsning, siger Henning Ravn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce