Annonce
Udland

Biden annoncerer stor aftale om veje og broer i USA

- Vi har en aftale. Præsident Joe Biden præsenterer den tværpolitiske aftale om USA's infrastruktur foran Det Hvide Hus omgivet af senatorer fra de to store partier. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
Joe Biden siger, tværpolitisk gruppe af senatorer enes om infrastruktur-plan, der giver millioner af job.

USA's præsident, Joe Biden, siger, at han har indgået en aftale med en tværpolitisk gruppe af senatorer om en stor infrastruktur-plan.

Den skal formentlig finansiere nye veje, broer og havne i USA i årtier.

Planen kræver, at mindst 60 ud af 100 senatorer stemmer for, og at den får flertal i Repræsentanternes Hus.

Annonce

- Vi har indgået en aftale. En gruppe senatorer - fem demokrater og fem republikanere - er gået sammen og har knyttet en aftale om infrastruktur, der vil skabe millioner af amerikanske arbejdspladser, skriver Biden på Twitter.

Lidt efter træder han frem foran Det Hvide Hus sammen med de ti senatorer og siger ifølge NBC News:

- De har mit ord. Jeg vil holde mig til det, som de har foreslået. Og de har på deres side givet mig deres ord. Der hvor jeg kommer fra er det godt nok.

- Det er et godt kompromis, som vil hjælpe det amerikanske folk, siger den moderate republikanske senator Rob Portman.

Avisen New York Times skriver, at det er en plan, der vil øge det føderale budget med næsten 600 milliarder dollar (godt 3740 milliarder kroner).

Men detaljerne er endnu ikke kendt. Så der er ikke sat en endelig prislap på, hvad de ti senatorer og Det Hvide Hus er blevet enige om.

Planen vil i løbet af torsdagen cirkulere til medlemmerne i Kongressen.

Der er tale om en foreløbig aftale, hvor nogle af de ønsker til en infrastruktur-plan, som Biden havde, er pillet ud.

Det gælder blandt andet ønsket om at øge mulighederne for børnepasning i USA og for projekter, der fremmer præsidentens klimadagsorden. Det som Biden tidligere har omtalt som "den humane infrastruktur". Det bliver nu udsat til en senere lejlighed, fremgår det.

Planen indeholder ikke nye skatter for at kunne realisere planen. Biden og demokraterne har været opsat på at friholde middelklassen for nye skatter, og republikanerne har insisteret på, at det ikke må ramme erhvervslivet og de rigeste i USA.

Udover veje, broer, og havne indeholder planen blandt andet udbygning af bredsbåndsløsninger og elkraft.

Store dele af USA's veje, broer og havne er i forfald, og når det gælder infrastruktur halter nationen langt efter Europa og store dele af Kina.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Kolding

Miljøstyrelsens rådgiver sår ny tvivl om Marina City: Kommunen har ikke gjort det godt nok

Esbjerg

Vanvittig kørsel: 83 snuppet i fartkontrol - højeste hastighed målt til 144 km/t på landevej

Kolding

Efter kritik af miljøberegninger: EL kræver fuldt stop for Marina City

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Danmark For abonnenter

“Scholzomaten” har kurs mod kanslerposten: Ni tyskere svarer på hvorfor

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Politiet efterlyser: 70-årig dement kvinde gået fra sin bopæl

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Billund

Socialdemokratiet har fundet afløseren for Troels Ravn: Skriver valgt uden modkandidater

Varde For abonnenter

Line Berner: Derfor var jeg alligevel nødt til at trække mig som Venstre-kandidat

Haderslev For abonnenter

Roadkill: Op mod 100 hjorte dræbes hvert år på den sønderjyske motorvej

Annonce