x
Annonce
Udland

Biden sætter alt ind på South Carolina før supertirsdag

Elizabeth Frantz/Reuters
Den tidligere favorit undlod behændigt at svare på, om han fortsat er kandidat, hvis ikke han vinder lørdag.

Meningsmålingerne viser, at Joe Biden står til at vinde Demokraternes primærvalg i South Carolina lørdag.

Annonce

Og de fleste er enige om, at mindre ikke kan gøre det for den tidligere vicepræsident.

Gentagne gange blev Biden af moderator Gayle King under en tv-debat i Charleston denne uge spurgt, om han ville fortsætte som kandidat, hvis ikke han vinder i den sydøstligt beliggende delstat. Men svaret udeblev.

- Jeg kommer til at vinde i South Carolina, gentog han blot. Det gjorde han i alt tre gange ifølge NPR i løbet af arrangementet.

CNN's politiske analytiker Julian Zelizer ser primærvalget som et vind-eller-forsvind-øjeblik for den 77-årige moderate politiske veteran, der er sakket bagud i forhold til den venstreorienterede senator Bernie Sanders.

- South Carolina betyder alt for Joe Biden, skriver hun for CNN.

- Kandidaten, som mange har kaldt for den "mest valgbare" af dem alle, havde det meget svært i Iowa og New Hampshire og - i lidt mindre omfang - i Nevada. Han tabte ikke blot, men tabte stort i Iowa og New Hampshire, og han blev toer i Nevada.

I alt er der 54 delegerede på spil for de demokratiske kandidater i South Carolina.

En måling fra Monmouth University viste torsdag ifølge Reuters, at South Carolinas sorte vælgere i høj grad bakker op om Biden.

De udgør 60 procent af de demokratiske vælgere, som Biden godt kunne bruge et rygstød fra få dage inden den såkaldte supertirsdag, hvor hele 14 stater holder primærvalg.

- Jeg har været dybt involveret i lokalsamfundet i den her stat, og jeg har det rigtig godt med situationen her, sagde Biden til CNN.

- Det har været en affyringsrampe for Barack (Obama, tidligere præsident, red.), og jeg tror på, at det kan blive en affyringsrampe for mig.

Biden har i løbet af ugen kunnet annoncere et par tiltrængte gode nyheder.

Således har han fået opbakning fra Jim Clyburn, medlem af Repræsentanternes Hus og en af de mest højprofilerede sorte demokrater.

Derudover meldte han torsdag ud, at kampagnen dagen forinden havde skaffet godt og vel otte millioner kroner i støtte online - det hidtil bedste resultat på enkelt dag for Biden-kampagnen siden dens startdag.

Kandidater skal have støtte fra i alt 1991 delegerede før Demokraternes konvent i juli for at sikre sig partiets nominering.

Der er syv seriøse kandidater tilbage blandt Demokraterne, blandt andre Pete Buttigieg fra Indiana og New York-milliardæren Michael Bloomberg, som først stiller op ved supertirsdag.

Alle er de under varierende pres på grund af Sanders' tidlige succes.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce