Annonce
Udland

Biden tilbyder USA som fristed for tusindvis af hongkongere

Tusindvis af borgere har forladt Hongkong i kølvandet på de store demokratiprotester i bystyret i 2019 og 2020. Mange har søgt tilflugt i USA, Storbritannien, Australien og Canada. (Arkivfoto). Foto: Vincent Yu/Ritzau Scanpix
På grund af Kinas indblanding i Hongkong giver Biden hongkongere lov til at blive i USA i op til 18 måneder.

Tusindvis af borgere fra Hongkong vil få tilbudt at bruge USA som midlertidigt fristed på grund af Kinas pres på bystyret.

Det siger præsident Joe Biden torsdag ifølge BBC.

Ifølge Biden forbryder Kina sig mod Hongkongs frihedsrettigheder, og derfor vil USA tilbyde alle gæster fra Hongkong at blive i landet i op til 18 måneder.

Annonce

Tilbuddet kan komme tusindvis af hongkongere, der allerede befinder sig i USA, til gode.

Med beslutningen følger USA i kølvandet på lande som Storbritannien, Australien og Canada, der alle har gjort det nemmere for folk fra Hongkong at søge ophold og statsborgerskab, siden Kina indførte en omstridt sikkerhedslov i den delvist selvstyrende region sidste år.

Den nye sikkerhedslov blev mødt med store protester.

Den anses af modstandene for at være indført af Kina for at lukke munden på kritikere og for at begrænse ytringsfriheden.

BBC-artikel

Omvendt mener tilhængere, at den har gendannet stabiliteten i byen.

Joe Biden siger i forbindelse med beslutningen torsdag ifølge BBC, at Kina længe har "undermineret landets demokratiske processer og institutioner ved at begrænse forskningsfriheden og slå ned på den frie presse".

Han henviser til, at over 100 mennesker - heriblandt aktivister og politikere - er blevet anholdt, siden den nye sikkerhedslov blev indført.

Liu Pengyu, der er talsmand for Kinas ambassade i Washington D.C., kritiserer beslutningen.

Han siger, at "sådan et tiltag ignorerer og forvrænger fakta, og at det er en grov indblanding i Kinas interne affærer".

Det er uvist, præcist hvor mange folk fra Hongkong, der vil få gavn af håndsrækningen fra USA.

Men Samuel Chu fra ngo'en Hong Kong Democracy Council, der har base i Washington D.C., estimerer ifølge BBC, at det kan hjælpe op mod 100.000 mennesker.

Den amerikanske regering indførte i juli sanktioner mod flere kinesiske embedsfolk i Hongkong og advarede samtidig landets virksomheder om risiciene ved at arbejde i byen efter indførelsen af den nye sikkerhedslov.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Frustreret ægtepar kritiserer retten efter strid om bøde: - Vores sag var tabt på forhånd

Kolding For abonnenter

Penthouse-lejere har tabt tålmodigheden med PFA: Nu har de opsagt deres dyre lejemål i højhusene

Esbjerg

Motorvej spærres helt: Politiet efterforsker mistanke om stenkast efter uhyggelig hændelse

Navne For abonnenter

Den ene søn er født i Bruxelles, den anden i London: Verdensmanden Erik har repræsenteret Danmark i 31 år

Tønder

Anita sætter fokus på overset lidelse: Kunne falde i søvn, når hun mindst ventede det

Regionalt For abonnenter

Inkasso-firma er i hælene på udenlandske chauffører: Men der er fortsat tusindvis af ubetalte bøder

Nordtyskland

Nu er sagen mod 96-årig tidligere sekretær i kz-lejr indledt: Hun kendte til det hele

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Navne For abonnenter

Kendt erhvervsmand runder skarpt hjørne: John Petersen sælger maskiner for millioner

Esbjerg For abonnenter

Eks-EfB’er fik en idé: Nu lancerer sønnen og hans ven satsning med rabatkuponer på telefonen

Vejen

En verdensstjerne kom forbi: Fodbold har rykket ledige unge i Vejen

Annonce