Annonce
Læserbrev

Bidragydere og modtagere. Hvad er forskellen?

Læserbrev: Hermed svar på Carsten Christiansens kommentarer/spørgsmål til mit tidligere indlæg i JV.

Enhedslistens bestyrelsesmedlem Carsten Christiansen har svært ved at kende forskel på bidragydere og modtagere, og spørger offentligt, hvad man (jeg) forstår ved “modtagere”.

Det svar er næsten så enkelt, at det bliver pinligt at afgive det, for det afspejler jo netop, hvad der er ganske kendetegnende for Enhedslisten.

Det forholder det sig helt enkelt således, at de, der bidrager til samfundets husholdning ved flid og indsats, de betaler samtidig til enhver, der ikke bidrager. Denne sidste gruppe må så nødvendigvis kategoriseres som “modtagere”, hvis de ikke bidrager - uanset årsag.

Hvis man, som eksempelvis Enhedslisten vil prioritere at fordele bidragydernes penge på modtagerne i større omfang end, hvad der er sundt, ansvarligt og realistisk, så løber man hurtigt tør for andres (bidragydernes) penge, og hvor skal alle milde gaver så komme fra?

Hvis erhvervsliv og hårdt arbejdende mennesker klemmes stadig hårdere med højere skatter og afgifter, så de røde partier kan strø om sig med gaver, hvor der ikke er rationale til at generere vækst, så svarer det til at æde den hånd, man bliver fodret af, og så er festen og gaveregnen slut.

Smid offerrollen og kom ind i virkelighedens verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce