Annonce
112

Bierfest: - Vi giver den fuld gas ligemeget hvad

Bierfesten er snart tilbage i Nordborg. Foto: Kim Holm
Rygter om aflysning og en stor Danfoss-fest har bremset billetsalget til årets Bierfest i Nordborg. Nu er der alligevel snart solgt ligeså mange som sidste år.

Nordborg: Ligegyldigt hvor mange der kommer, giver de den fuld gas. Det lover Peter Vollstedt fra Top Seven, som står for musikken til dette års Bierfest i Nordborg. - Vi kommer med akkurat det samme engagement hver gang. Det er ligegyldigt, hvor stort vores publikum er, siger Peter Vollstedt.

Før august startede, havde Bierfesten solgt under 200 billetter. Langt fra de omkring 420 som blev solgt i fjor. Rygter om, at festen skulle være aflyst har påvirket billetsalget, men festen bliver altså afviklet. Rygter har sat en bremse i en del af billetsalget, men de er er nu afkræftet. Og salget er så småt kommet igang igen. Nu er der snart solgt 400 billetter til lørdagens fest.

- Der har af en eller anden årsag været rygter om en aflysning, og så har vi været lidt ramt af Danfoss' firmafest. Datoerne er blevet rykket fra sidste år, og nu ramler de to arrangementer sammen. Det er jo ulykkeligt, at det er sket sådan. Vi ønsker jo ikke at hugge folk fra hinandens fester, forklarer Peter Vollstedt.

Annonce

Det er jo ulykkeligt, at det er sket sådan. Vi ønsker jo ikke at hugge folk fra hinandens fester

Peter Vollstedt, trommer og vokal i Top Seven

Uheldigt sammentræf

Sidste år blev Bierfesten afviklet i starten af sommeren. Det er bevidst blev rykket til sidst på sommeren, så det ikke ligger lige op af Nordborgs byfest. I år er festen flyttet til august. Det har desværre betydet, at Bierfesten og Danfoss' firmafest ligger på samme dag. Et sammentræf, der også har påvirket billetsalget.

- Jeg tror det bliver endnu sjovere i år. Hvis vi ikke bliver ligeså mange som sidst, bliver det bare det mere intimt, så det generer ikke mig eller Top Seven. Vi regner jo også med at sælge nogle flere billetter i løbet af dagene op til, og heldigvis er slagter Nielsen klar til at lave ekstra schnitzler helt til på dagen, fortæller Lars Schmidt.

Til dette års Bierfest har Lars Schmidt sat nye tiltag i gang. En af disse er en patronhylster lotto, hvor de deltagende har mulighed for at vinde sponsorpræmier.

- Vi har sat os for, at det skal køre på skinner. Og det er sådan set ligemeget hvor mange der kommer, festen bliver afholdt, og bandet Top Seven kommer til at holde et fedt show. De er jo professionelle helt ud til fingerspidserne. Og vi har snart solgt ligesåmange billetter som sidste år. Nu glæder jeg mig bare til at se folk komme i deres fine tøj og feste, siger Lars Schmidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce