Annonce
Esbjerg

BIG: Esbjerg har potentialet

Arkitekt og partner i BIG David Zahle (tv) præsenterede onsdag projektet Esbjerg Towers flankeret af blandt andet borgmester Johnny Søtrup (V). Foto: André Thorup

BIG har med arkitekt Bjarke Ingels i spidsen igennem mange år været med til at nytænke det danske boligmarked med markante byggerier. Projektet i Esbjerg er dog det første, BIG selv investerer i.

Esbjerg: Det er langt fra første gang, at det internationalt anerkendte arkitektfirma BIG kaster sig over storstilede projekt i det vestjyske. Så sent som i september var der indvielse på LEGO House, og i slutningen af juni færdiggjorde arkitektgruppen byggeriet af Tirpitz-museet i Blåvand.

Projektet i Esbjerg bliver dog væsentligt anderledes for det store arkitektfirma. Det er nemlig første gang, at BIG ikke bare tegner byggeriet, men også selv investerer og projektudvikler. Det sker i samarbejde med selskabet Ejendomsinvestering Danmark (EIDK).

- Esbjerg Towers er et pilotprojekt for os. Denne gang skal vi ikke kun fungere som arkitekter men også ingeniører, landskabsarkitekter og udviklere, forklarer David Zahle, partner i BIG og nu også formand for bygherre-selskabet Esbjerg Towers.

At det lige netop er Esbjerg, man har valgt at kaste sig over, skyldes ifølge arkitekten, at her er et uudnyttet potentiale.

- Esbjerg har et stort potentiale som studieby, men en del af det er uudnyttet. Her er tusindvis af studerende, men op mod 3.000 af dem er bosat andetsteds, forklarer David Zahle og tilføjer:

- Og så er projektet i en størrelse, hvor vi kan være med. Det er hverken for stort eller for småt.

Den anden halvdel af det nye bygherre-selskab udgøres af Ejendomsinvestering Danmark (EIDK) med direktør Lars Kristensen i spidsen. Han er født i Esbjerg, så selvom han de sidste 30 år har slået sine folder i København, vil Esbjergs femtestørste by altid have en særlig plads i hans hjerte.

- Derfor er det også helt fantastisk at få mulighed for at tage del i så stort et projekt i min hjemby. Jeg glæder mig, siger Lars Kristensen.

Her er tusindvis af studerende, men op mod 3.000 af dem er bosat andetsted.

David Zahle, partner i BIG og formand for Esbjerg Towers.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

Trods udsigt til blodrødt regnsskabsår: Hotel Koldingfjord satster stort på opgradering af personalet

Annonce