Annonce
Tarm

Bil landede på hovedet adskillige meter ude på mark: Vand på vejen skyld i uheld

Kvinde kørt galt i bil på grund af vand på vejen på Skodsbølvej ved Ådum. Foto: presse-fotos.dk

Ådum: En kvindelig bilist kørte fredag aften galt på Skodsbølvej ved Ådum.

- Da vi kommer derud, ligger bilen på hovedet, og føreren er selv kravlet ud, siger Lars Even, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Den kvindelige fører kom ikke til skade ved uheldet, som blev anmeldt klokken 18:05.

Annonce

Billeder viser, hvordan bilen landede langt ude på marken, hvor den altså måtte væltes om på hjulene igen efter at være landet på hovedet.

Der var tydelige spor på stedet efter bilens vej ud på marken. Foto: presse-fotos.dk

- Hun mister herredømmet på grund af vand på kørebanen, oplyser Lars Even.

Brandvæsnet var også involveret ved uheldet, da den første melding lød på, at der muligvis kunne være tale om fastklemte personer, men da beredskabet nåede frem, havde kvinden selv formået at komme ud af køretøjet.

Både politi og brandvæsen var til stede ved uheldet. Foto: presse-fotos.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce