Annonce
Læserbrev

Biler. Køreudgift for en million kroner på top 30 i kommunen

Læserbrev: Det økologiske råd vil gerne have befordringsfradraget afskaffet. Rådet mener, at problemet med befordringsfradraget i forhold til klimaet er, at det medfører ekstra kørte kilometer. Og dermed ekstra CO2 udledning. Et af de steder i samfundet, hvor vi aktivt bruger penge på at øge vores CO2-udslip, mener rådet.

Helt overordnet mener rådet, at befordringsfradraget er et fejlskud, som langsomt bør udfases. Det giver øgede transportmængder, fordi folk simpelthen kører længere, end de ellers ville. Det betyder øget trængsel omkring byerne, øget luftforurening, og det betyder også noget for klimabelastningen, mener rådet.

Sidste år blev der samlet set givet 19,1 milliarder kroner i befordringsfradrag til 1,1 millioner danskere. Det viser tal fra Skattestyrelsen.

Lidt mere jordnært: I Varde Kommune viser en top 30-liste for politikere og medarbejderes kørsel i egen bil for 2018, at der er udbetalt godt og vel 1 mio kr. i befordringsgodtgørelse for kørsel i egne biler til de 30 på listen.

Topscorer på listen er borgmesteren med kørselsudgifter på 76.000 kr., dernæst to ansatte indenfor familieområdet med henholdsvis udgifter på 58.000 kr. og 49.000 kr.

1 mio kr i befordringsgodtgørelse svarer til, at de 30 personer tilsammen har kørt jorden rundt mindst seks gange på et år i egne biler.

Samtidig råder kommunen over en enorm bilpark. Den administrative bilpark består alene af 21 biler og 6 cykler fordelt på Borgercentret og rådhuset.

Mere (grøn) fokus på arbejdsrelateret kørsel er vist nødvendigt, både på landsplan men da så sandelig også lokalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidst vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce