Annonce
Tønder

Biler på Torvet: Højer vil have en bid af Tønder Festival

Knallertbanden fra Bredebro ville også være med til festen i Højer. Her ankommer de i samlet kortege til Torvet. Foto: Martin Franciere
Borgerne i Højer har ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet, mens festivalen løber af stablen i Tønder. Torsdag aften var Torvet i Højer fyldt med gamle køretøjer på to og fire hjul.

Højer: Folkene i Højer har ikke tænkt sig at se passivt til, mens det myldrer med festivalgæster i Tønder. Også Højer med hotelejer Kaare Holler Jessen i spidsen vil have en finger med i spillet. Derfor havde han med hjælp fra andre omdannet det stille torv i Højer til et levende museum med masser af oldtimers - gamle køretøjer på to og fire hjul.

Det er ikke kun Kaare Holler Jessen, der synes, at det er rart med aktivitet og masser af folk på Torvet.

- Vi er glade for hans initiativ. Det er udmærket, og så er der jo lidt at kigge på, lyder det fra ægteparret Jørn og Inge Marie Philipsen, der hele livet har levet i Højer.

Mange mennesker havde taget mod tilbuddet om at stille sin gamle bil eller bare være nysgerrig og se på.

Annonce

Til næste år også gerne med noget musik, som en form for "forfestival" i Højer, inden man tager til Tønder

Initiativtager til træffet i Højer, Kaare Holler Jessen.

Cykel og Puch

Peter Matzen havde taget turen fra Ellum på mountainbike - der var præcis 23,1 kilometer og turen havde taget en time og et minut. Andre havde dog en motor på den tohjulede - det gjaldt for Anders "Mægge" Larsen, der sammen med resten af knallertbanden fra Bredebro troppede op i Højer. Alle på nær én var kørende på en Puch af ældre dato.

Anders "Mægge" Larsens var kørende på sin Puch årgang 71 med to gear og påmonteret en hjemmekonstrueret ølholder på styret.

Den 69-årige knallertbølle havde en tilsvarende i sine unge år.

- Jeg havde også sådan en model som knægt. Dengang kostede den 1000 kroner - den jeg har nu, kostede i 2015 12.000 kroner, lød det fra Mægge, der har hentet sin Puch i Hanstholm.

Og hvad er det så lige med mænd og køretøjer med både to og fire hjul?

- Det handler om hygge og samvær, lyder svaret fra fra Anders Mægge Larsen.

Gullaschkanon på Torvet

Tilbage til Kaare Holler Jessen, som var initiativtager til oldtimerne på Torvet. Han solgte alle sine 140 portioner gullasch fra sin opstillede gullaschkanon midt på Torvet.

Den driftige hotelejer håber, at torsdagens arrangement til næste år kan blive krydret med musik - på den måde kan også Højer få en bid af Tønder Festivalens atmosfære.

- Til næste år også gerne med noget musik, som en form for "forfestival" i Højer, inden man tager til Tønder, siger Kaare Holler Jessen.

Omkring 300 personer deltog i torsdagens arrangement i Højer - så det lugter da allerede lidt af festival.

Næste gang, der er oldtimertræf i Højer, er den 19. september klokken 17.

Cirka 300 personer var samlet på og ved Torvet i Højer, hvor der var tid til en stille øl eller en kold is. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce