Annonce
Trekantområdet

Passager i bil ærgrer sig, efter trailer blæste omkuld på Lillebæltsbroen: - Vi dummede os

Voldsomt så det ud, da en trailer pludselig blæste omkuld på Lillebæltsbroen søndag eftermiddag ved 17-tiden. Foto: Nana Hanghøi

(Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at det var en bilist, der kom med en efterlysning efter et uheld med trailer. Men der er retteligt tale om passageren i bilen. Avisen beklager fejlen)

Lillebælt: Søndag væltede først en campingvogn rundt. Siden måtte to trailere med et par timers mellemrum lægge sig på langs på Lillebæltsbroen.

Det så voldsomt ud, da det kraftlige blæsevejr med vindstød af storm- eller orkanstyrke sendte de tre påhængsvogne til tælling.

Uheldet med campingvognen blev dokumenteret på video og efterfølgende lagt på sociale medier. Det har fået adskillige folk til tasterne. Herunder brugerne af facebooksiden Vores Middelfart:

"Hvorfor respekterer man ikke de advarsler, der er. Det er i min verden åndssvagt at sætte eget og andres liv i fare for at køre over broen i en storm. Denne storm har været annonceret i flere dage, så alle har haft tid til at indrette sig. Men der er altid nogen, der tror, at de kan gå på vandet", skriver brugeren Connie Ebsen blandt andet.

Blæsevejret i Middelfart

Nordvestfyn: Søndag aften gav det kraftige blæsevejr flere udfordringer i Middelfart Kommune. Vi giver et hurtigt overblik herunder:

1) Væltede træerSent søndag aften, da de værste vindpust var løjet af, havde den vagthavende ved entreprenørafdelingen været ude og rydde op efter ni væltede småtræer.

Der kom en håndfuld mere til henover natten og mandag morgen.

Den vagthavende klarede selv tjansen under blæsten og kunne derfor lade en større styrke af vejfolk blive hjemme i sofaen.

Anderledes travlt havde Trekantområdets Brandvæsen i resten af dækningsområdet.

Her lød meldingen mandag formiddag på samlet 17 112-alarmer, 86 opkald om væltede træer og 165 henvendelser om stormskader.

Også et par alvorlige hændelser såsom en karnap, der var ved at blæse af, blev håndteret.2) 1000 sandsække lagt ud

Når det blæser kraftigt, så truer vandstanden flere steder i dagene efter.

Derfor måtte Middelfart Kommune mandag middag fordele samlet 1000 sandsække på fem lokationer på nordkysten, da der var meldinger om en forhøjet vandstand på op mod 1,25 meter, der ville toppe midnat natten til tirsdag.

Ifølge vejformand Lars Frandsen var der kørt omkring 20 kubikmeter sand ud, som folk selv kunne fylde i sækkene. Det var på adresser på Feddet, Vegavej/Stjernevej, Rigelvej, Kystvejen samt Pilevangsvej.

3) Stand by med en gummigedKommunens vejfolk var særligt opmærksom på et 30 meter langt dige ved Varbjerg.

Man ville i første omgang hæve diget en halv meter, men det blev senere nedjusteret, da man vurderede, at vandet ikke var voldsomt nok.

Man satte i stedet en bemandet gummiged stand by mandag aften i tilfælde af, at diget pludselig skulle udbygges.

Lars Frandsen uddyber, at sommerhusområdet omkring Engdraget er særligt udfordret, når vandet trænger igennem diget og løber tilbage i havet igen.

- Lyt til advarslerne

Ved 17-tiden væltede den sidste trailer efter avisens oplysninger rundt, mens hastigheden var sat ned til 50 kilometer i timen.

Samtidig var der advaret mod at krydse Lillebæltsbroen med vindfølsomme køretøjer.

- Folk skal lytte til de advarsler, de får fra myndighederne, og det her var høje, vindfølsomme køretøjer, konstaterer kommunikationskonsulent Sunniva Pedersen-Reng fra Fyns Politi.

Hun mener umiddelbart ikke, at politiet kunne have gjort mere, men understreger, at de pågældende tre uheld hører under Sydøstjyllands Politi.

Vagtchefen ved politiet på den jyske side af Lillebælt oplyser til avisen, at han umiddelbart ikke har nogen kommentarer til de tre konkrete uheld, da han ikke kender de nærmere omstændigheder.

Annonce

Efterlyste tæpper og bamser

Søndag aften blev der efterlyst bamser, tæpper og eventuelt et overnatningssted til nogle implicerede fra et af uheldene med de væltede trailere.

Efterlysningen foregik i facebookgruppen "Middelfart", hvor et opslag fra Instagram var blevet videreformidlet.

Personerne fra uheldet fik hurtigt tilbudt hjælp, da de pågældende først ønskede at fortsætte turen, da stormen var løjet af.

Avisen har været i kontakt med personen fra traileruheldet, men personen, som var passager i bilen, har ikke ønsket at udtale sig eller stå frem.

Men af opslaget fremgår det, at passageren ærgrer sig over at have begivet sig ud på Lillebæltsbroen midt i blæsevejret.

"Vi kan hurtigt blive enige om, at vi ikke skulle have krydset broen, men vi hørte intet i radioen undervejs, og Vejlebroen (Vejlefjordbroen, red) var ikke et problem. Vi dummede os. Og vi er bare taknemmelige over, at det ikke gik værre", skriver passageren i opslaget.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Virksomhed med 450 ansatte var tæt på konkurs - nu er der stort millionplus: Sådan lykkedes succesfuld turn-around

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Chefdirigent bekymret for sine korpiger: - Flere har det ikke godt

Haderslev For abonnenter

Landsretten frifandt landmand: Det var helt i orden at brænde 69 svin i halmfyret

Kolding

Lokal isbutik og romkugle-vinder går sammen: Nu kan du få Danmarks bedste romkugle-is

Kolding

Se hvordan Koldings trafik og veje påvirkes, når Tour de France suser gennem kommunen

Politiet løfter sløret i mørklagt sag: Plejehjemsansat sigtet for drab og flere drabsforsøg

Varde

Cowboy-eventyret på Torvet er slut: Nu er der muligvis nye lejere til pølsevognen i hjertet af Varde

Tønder For abonnenter

Det letteste var at sætte sig ned og græde: Men Conni vil ikke lade kræften få overtaget og nu opretter hun træningshold for ligesindede

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Sønderborg For abonnenter

Underskuddet er halveret: Luksushotel er på vej op og søger nu flere ansatte

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aabenraa

15-årig dømt for voldsomme trusler over Snapchat: Ville hugge en kniv i halsen på en anden pige og flække hendes kranie

Erhverv For abonnenter

Sommer på vej! Derfor bliver Vestkysten igen den store vinder

Erhverv For abonnenter

Lone lukkede butik og blev udsat for indbrud i samme uge: Kosterne blev fundet i et krat på en mark

Annonce