Annonce
Vejen

Bilist blev overhalet af en blotter

Arkivfoto: Dorthe Knudsen
Annonce

Rødding/Jels: Efter episoden for godt 14 dage siden ved jernbanestationen i Brørup, hvor en mand blottede sig og tilbød sex til forbipasserende kvinder, har politiet atter fået en anmeldelse om en blotter.

Denne gang er det dog ikke i Brørup, men på Jelsvej mellem Jels og Rødding, blotteren lod sig se.

Anmelderen er en kvinde, som onsdag formiddag klokken 08.45 kørte på Jelsvej, da hun pludselig blev overhalet af en sort personbil. Men personbilen bremsede så pludselig op et stykke forude, og føreren af bilen steg ud og blottede sig for den kvindelige bilist.

- Blotteren kørte i en mindre sort personbil – måske en Fiat Punto, og hans signalement er: en mand, 25-40 år, dansk, 170-180 centimeter, slank og med kort hår, siger politikommissær Henning Markussen, Syd- og Sydjyllands Politi.

Politiet vil gerne have hjælp til at opklare sagen og kan kontaktes på telefon: 114.

Henning Markussen opfordrer også blotteren til at melde sig selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce