Annonce
Haderslev

Bilist kom i slinger på motorvejen og rev midterautoværnet med sig

Den røde Peugeot pløjede gennem midterautoværet og rev det med sig. Men ingen andre trafikanter blev ramt. Foto: Larz Grabau
40-årig kvinde slap forholdsvis heldigt fra solouheld ved at pløje gennem autoværn og ende i den modsatte side af motorvejen.

HADERSLEV: Det var en bilist på vej mod nord, som onsdag eftermiddag fik spæret motorvejen helt for den sydgående trafik. Uheldet skete lige nord for Vojens-afkørslen.

Den kvindelige bilist i en lille rød Peugeot trak klokken 13.30 ud for at overhale ved 62,2 km mærket. Men hun havde overset, at der kom en anden bilist bagfra med de samme intentioner. Den havde åbenbart gemt sig i hendes blinde vinkel. Så hun skyndte sig at trække ind igen, men bilen kom i slinger.

Bilen ændrede retning og pløjede gennem midterautoværnet og endte i den modsatte side af motorvejen. Hverken det flere meter lange stykke autoværn eller bilen ramte andre trafikanter.

Den 40-årige kvinde fra Kolding var rystet, men hun kunne selv stå ud af bilen. Hun var dog kommet lettere til skade og blev kørt på sygehuset.

Efterfølgende var motorvejen spærret delvist en times tid. Først klokken 14.38 var den helt genåbnet.

Forinden nåede der at være kø op forbi Haderslev Nord i den sydgående retning. Bilisterne fik i første omgang at vide, at der ville være helt lukket ind til klokken 15. Men så galt gik det dog ikke. Et sydgående spor blev hurtigt åbnet. Et enkelt nordgående spor var kortvarigt lukket.

Både Falck fra Haderslev og Moltrup Frivillige Brandværn rykkede ud, da der var forlydende om fastklemte.

En kranvogn fra Arkil fjernede autoværnet. Der blev sat kegler op i midten af motorvejen, hvor stykket mangler.

Annonce
Køen nåede hurtigt op til Moltrup, hvor brandværnet rykkede ud fra. Foto: Larz Grabau
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce