Annonce
Vejen

Bilist på motorvejen pløjede skilte ned på stribe

Arkivfoto: Larz Grabau
Annonce

Brørup: Torsdag morgen gik det helt galt for en bilist på Motorvej E20 ved Brørup. Her er der i øjeblikket et større asfaltarbejde i gang, og derfor er motorvejens vestgående spor spærret for trafik. I stedet må bilisterne, der kører fra vest og fra øst, deles om det østgående spor, hvor højeste tilladte hastighed i begge spor er 80 kilometer i timen.

Torsdag klokken 08.38 mistede en bilist på vej mod øst i retning mod Brørup pludselig opmærksomheden med det resultat, at personbilen pløjede advarselsskilte og refleksskilte ned på stribe på en længere strækning. Inden bilen nåede at stoppe, nåede bilisten også at torpederede autoværnet.

Færdselsuheldet resulterede i betydelige materielle skader på skilte og personbil, men heldigvis kom ingen noget til.

Bilen blev ført af en 44-årig mand fra lokalområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce