Annonce
112

Bilist stoppet med stoffer i blodet - og bilen

En 22-årig mand blev sigtet for både at køre med euforiserende stoffer i blodet - og for at have en mængde hash og amfetamin på sig. Arkivfoto: Michael Bager

TØNDER: En lokal 22-årig mand kan se frem til en stribe sigtelser, efter han sent mandag eftermiddag blev standset af politiet på Strucks Allé i Tønder. Den 22-årige blev stoppet, og en narkometertest viste, at han havde stoffer i blodet.

Men en bøde for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer blev ikke den eneste sigtelse, som den 22-årige fik, forklarer politikommissær Jens Peter Rudbeck fra Syd- og Sønderjyllands Politi:

- Der blev fundet hash og amfetamin i bilen, og det er han også blevet sigtet for - foruden kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. I bilen fandt patruljen 21,2 gram hash og 2,26 gram amfetamin, siger han.

Mængderne kan give en skærpet straf til den 22-årige, for normalt skelner man mellem om personen besidder stofferne til det politiet vurderer er eget forbrug - eller om det er til videresalg. Her skiller det ved henholdsvis ti gram hash og et halvt gram amfetamin.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce