Annonce
Aabenraa

Bilister i hobetal klager over bøderegn efter fartkontrol

Politiet har indkasseret over tre millioner kroner på bødeindtægter efter en fire timer lang fartkontrol. Nu klager flere af bilisterne. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

I oktober 2016 blev 1260 bilister noteret for at køre for hurtigt ved Oksekær på den sydjyske motorvej. Nu har en stor del af bilisterne klaget over for dårlig skiltning ved hastighedskontrollen.

Kliplev: Den 13. oktober 2016 var en travl dag for færdselspolitiet. I en kontrolzone blev 1260 ud af 3148 registrerede køretøjer i løbet af fire timer noteret for at overstige hastighedsgrænsen på 50 km/t på en strækning ved Oksekær på den sydjyske motorvej syd for Kliplev.

Men sagen stoppede ikke ved de mange bøder og klip i kørekortet. Mange af bilisterne har nemlig efterfølgende valgt at klage over for dårlig skiltning ved kontrolzonen.

Forsvarsadvokat Kjeld Christensen, der repræsenterer en af de klagende bilister, mener, at politiet lavede en decideret fotofælde ved at placere fotovognen et strategisk sted, hvor de mange bilister i god tro igen trykkede på speederen.

- Jeg har i mange år varetaget sager som disse, men jeg har sjældent oplevet så stødende en sag. Jeg vil nødig bruge begrebet "kassetænkning", men man er fristet til det, siger han og uddyber:

- Ved kontrolzonen var der en indsnævring, hvor lastbilerne kørte ind. Samme sted begyndte vejarbejdet, og normalt er det sådan, at når man passerer skiltevognen for enden af vejarbejdet, så ophæves fartbegrænsningen. Men sådan var det ikke den 13. oktober, fortæller Kjeld Christensen og fortsætter:

- Hastighedsbegrænsningen blev først ophævet et par 100 meter længere nede af motorvejen i forhold til skiltevognen. Men mange bilister havde dog den opfattelse, at fartbegrænsningen allerede var ophævet. Og politiet havde placeret deres fotovogn mellem skiltevognen og det sted, hvor hastigheden reelt blev ophævet. Det er bilisterne voldsomt ophidset over, fortæller forsvarsadvokaten.

Annonce

Jeg vil nødig bruge begrebet "kassetænkning", men man er fristet til det.

Forsvarsadvokat Kjeld Christensen

Tre mio. kroner

Ifølge Kjeld Christensen har sagen nu resulteret i, at omkring 200 af de blitzede bilister har valgt ikke at anerkende den bøde, de har fået. Beregninger fra Kjeld Christensen viser, at politiet i løbet af de fire timer har indkasseret tre millioner kroner i bødeindtægt.

- Måden, politiet har gjort det her på, bærer præg af, at man vidste, at man kunne tage en masse bilister. Det ser jo godt ud i statistikken og gavner statskassen, lyder det fra Kjeld Christensen.

Hos anklagemyndigheden bekræfter advokaturchef Tanya Foss Nielsen, at mange af bilisterne har klaget over sanktionerne.

- Der er mange sager i denne forbindelse, men det er kompliceret, da nogle af bilisterne anerkender bøden, nogle har klaget over den, og nogle har allerede fået en afgørelse, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra færdselspolitiet i forbindelse med placeringen af fotovognen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce