Annonce
Tønder

Lavere fartgrænse: Bilister skal slippe speederen ved ny skole

I perioder må der nu maksimalt køres 30 kilometer i timen på en strækning på Hjemstedvej i Skærbæk. Foto: Tønder Kommune
På skoledage må der fremover kun køres 30 kilometer i timen morgen og eftermiddag på en strækning på Hjemstedvej i Skærbæk. Målet er at passe på skolebørnene.
Annonce

Skærbæk: I forbindelse med åbningen af den nye skole på Oksens Mark i Skærbæk, er der ændret på færdselsreglerne på en strækning på Hjemstedvej. Ved skoledagens start og slutning vil der fremover være en lokal hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen her.

Den nye hastighedsbegrænsning vises på elektroniske tavler, som står på Hjemstedvej omkring Gesingvej og den nye adgangsvej til skolen.

- Hastighedsbegrænsningen er en påbudt hastighed, så længe tavlerne er tændte, fortæller trafikplanlægger Sonja Svendsen fra Tønder Kommune i en pressemeddelelse.

- Det betyder, at bilisterne skal nedsætte hastigheden til 30 kilometer i timen. Hastighedsbegrænsningen er indført for at sikre skoleeleverne, når de skal krydse Hjemstedvej, og for at bilisterne kan få størst mulig forståelse og respekt for hastighedsbegrænsningen, er de kun tændte på skoledage, fortæller hun.

At det er en påbudt hastighed betyder også, at de gældende regler for fartbøder og klip i kørekortet gælder. Så kører man over 38 kilometer i timen, mens tavlerne er tændte, kan det både give en fartbøde og et klip i kørekortet, fordi overskridelsen er mere end 30 procent, oplyses det i pressemeddelelsen.

Annonce

Anbefaling

Samtidig er det en anbefaling, at man sætter hastigheden ned på både den nye adgangsvej til skolen, der er døbt Skoletoften, og på Termevej, hvor der også er mulighed for afsætning på Mut og Mojn-pladsen.

- Vi opfordrer alle til at sætte farten ned, vise hensyn og ikke mindst have lidt tålmodighed, når turen går til den nye skole. Alle - elever, ansatte og forældre på cykler og i bil - skal først finde og lære de nye kørselsmønstre, p-pladser og afsætningssteder at kende, udtaler Sonja Svendsen i den udsendte meddelelse.


Hastighedsbegrænsningen er en påbudt hastighed, så længe tavlerne er tændte.

Sonja Svendsen, trafikplanlægger i Tønder Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Alt eller intet

Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce