Annonce
Haderslev

Bilister skal snydes til at køre langsommere gennem fartplaget landsby

Hvorfor der lige står "Lyngby" på de indsatte byzoneskile er uvist. Men det er altså Mølby, som det kommende års tid får lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger på Tovskovvej. Grafik: Haderslev Kommune
Tovskovvej bliver visuelt indsnævret gennem cirkusbyen, for at sænke hastighederne for den gennemkørende trafik.
Annonce

MØLBY: Politiet har sagt nej til at sænke hastigheden på Tovskovvej ind mod Mølby. Det var ellers et ønske både fra kommunen og de lokale beboere, som gennem flere år har døjet med hurtigkørende gennemfartstrafik.

Af samme årsag har ATK-vognen tit holdt i cirkusbyen og blitzet løs. Men alligevel har politiet afvist at sænke hastigheden fra 80 til 60 km/t lige uden for byzonen. For i politiets beregninger viser det sig, at gennemsnitshastigheden kun har været 72,7 km/t hos de cirka 215 biler, som gennemsnitligt kører på landevejen i døgnet.

Og at der ikke er registreret færdselsuheld på strækningen de sidste fem år.

Kommunens udvalg for plan og miljø har taget afslaget til efterretning og nøjes nu med at gå videre med den del af den foreslåede hastighedsdæmpning, der ligger mellem selve byskiltene. Politikerne her vedtaget at lave visuel indsnævring af vejforløbet med afmærkning på vejenbanen og beplantning langs vejen.

Det koster cirka 75.000 kroner at afmærke hele strækningen på cirka 1200 meter.

Derudover kommer et beløb fra Landistriktspuljen til beplantning langs vejen.

Ændringerne på vejforløbet skal snyde bilisterne til at tro, at vejen er smallere, end den egentlig er, og dermed få dem til at sænke farten.

Der skal så også evalueres på, om det i det hele taget virker. I den forbindelse opsættes fartdisplays.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Skud mod bil afslørede 'smugkro'

Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Trekantområdet

Langt flere end ventet er blevet podet: Flere tusinde lagde vejen forbi midlertidigt testcenter

Annonce