Annonce
Aabenraa

Biljagt ind i Tyskland: Virksomhedsejer frygtede, at varevogn skulle sælges i udlandet

Politiet måtte tirsdag eftersætte en bil ind i Tyskland, før den blev standset. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Frøslev: Syd- og Sønderjyllands Politi modtog tirsdag midt på formiddagen en noget usædvanlig anmeldelse.

Det var en virksomhedsejer på Fyn, der kontaktede politiet og fortalte, at han frygtede, at to af hans medarbejdere var på vej til udlandet i en af virksomhedens varevogne med det formål at sælge den for egen vindings skyld.

Efterfølgende fik politiet øje på varevognen tæt ved den dansk-tyske grænse og fulgte den ind i Tyskland. I samarbejde med tysk politi lykkedes det at få standset varevognen.

Ifølge politiet viste det sig, at der åbenbart er tale om en tvist omkring noget betaling, og at de to ansatte ikke havde planer om at sælge varevognen. Derfor er der på nuværende tidspunkt heller ikke nogen sigtede i den mærkværdige sag.

De to ansatte blev efterfølgende transporteret tilbage til Danmark, mens varevognen i første omgang blev stående i Tyskland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

20-årig trafikdræbt mand er identificeret: Han stødte frontalt ind i en lastbil i sin VW Up

Annonce