Annonce
112

Biljagt på motorvejen: Patruljevogn blev påkørt

Det var ved grænseovergangen i Kruså, at biljagten startede. Arkivfoto: Lars Salomonsen
En personbil speedede op, da den skulle kontrolleres ved grænsen.

Kruså: Der udspillede sig mandag aften et større drama ved grænseovergangen i Kruså, da betjente ønskede at kontrollere en personbil.

I stedet for at køre ind til siden valgte føreren af bilen, der var en mand fra Aarhus, at speede op og køre væk i høj fart. Politiet satte efter med flere patruljevogne, og på motorvejen ved Haderslev fik ordensmagten stoppet bilen. Det lykkedes dog den flygtede bil at påkøre en patruljevogn inden, men der skete ikke de store skader.

Efterfølgende viste det sig, at der var en god grund til, at personbilen ikke ønskede at blive kontrolleret, for der blev fundet 50 kilo khat i køretøjet.

Foruden føreren af bilen, der i øvrigt var blevet frakendt førerretten, var der også to mænd fra henholdsvis Aarhus og Irland i køretøjet.

De blev alle anholdt, sigtet for diverse overtrædelser og løsladt igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Ribe Boldklub hædrede fire ildsjæle

Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce