Annonce
Kolding

Bilkachef beroliger: Vi får ingen fødevarekrise

Kunderne kan stadig købe toiletpapir i Bilka, selv om det er en af de varekategorier, der blev hamstret onsdag aften, efter statsministren fortalte, at dele af Danmark lukker ned for at bremse spredningen af sygdommen corona. Foto: Søren Gylling
Bilka i Kolding Storcenter oplevede kaotiske tilstande, efter statsministeren onsdag aften meddelte, at Danmark lukker ned. Torsdag formiddag var der igen faldet ro på situationen.
Annonce

Kolding: Torsdag formiddag står hylder med pasta, ris og brød tomme, og i kølemontrene er der langt mellem mejeriprodukter som sødmælksyoghurt og cremefraiche i Bilka i Kolding Storcenter.

Varehuschef Morten Johansen beroliger og siger, at det kun er en midlertidig situation.

- Jeg vil gerne opfordre kunderne til at handle ind helt almindeligt, som de plejer. Vi får løbende nye forsyninger. Det sker lige så hurtigt, som vores lager kan følge med til at pakke varerne og sende lastbilerne afsted. Torsdag morgen fik vi en helt almindelig forsyning, og i løbet af torsdag eftermiddag og aften får vi endnu flere varer. Der er ingen fødevarekrise i sigte, siger han.

Hylderne i Bilka blev tømt onsdag aften, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde fortalte, at Danmark lukker delvist ned i 14 dage på grund af coronakrisen.

- Statsministeren gik på klokken 20.30, og klokken 21 begyndte kunderne at vælte ind. Det udløste kaotiske tilstande, og der blev hamstret varer som pasta, ris, brød, mejeriprodukter, toiletpapir, bleer, babymad og frostvarer, fortæller varehuschefen.

Bilka kaldte så mange ekstra medarbejdere ind som overhovedet muligt, og på et tidspunkt var næsten alle kasser åbne. Alligevel var der kæmpe kø for at komme til at betale. Faktisk hele vejen ned gennem butikken til mejeriafdelingen. Normalt lukker Bilka klokken 23, men onsdag aften var der så mange kunder inde, at der først kunne lukkes halvanden time senere.

Vi får løbende nye forsyninger. Det sker lige så hurtigt, som vores lager kan følge med til at pakke varerne og sende lastbilerne afsted. Torsdag morgen fik vi en helt almindelig forsyning, og i løbet af torsdag eftermiddag og aften får vi endnu flere varer. Der er ingen fødevarekrise i sigte.

Varehuschef Morten Johansen

Annonce

Travle medarbejdere

Torsdag morgen stod 50 kunder i kø for at komme ind i butikken, og det er også helt udsædvanligt.

- Torsdag morgen var vi omkring dobbelt så mange medarbejdere, som vi plejer på en almindelig torsdag, siger Morten Johansen.

Der er derfor ingen kø, og kunderne går stille og roligt rundt og fylder varer i indkøbsvogne og kurve.

- Der vil måske være varekategorier, vi kan være udfordret på lige her og nu, men jeg ser ingen problemer på den lange bane, forklarer varehuschefen.

Han maner til ro.

- Jeg vil også gerne opfordre kunderne til at tænke på vores gode medarbejdere, når de er i butikken, så vi tager hensyn til hinanden. Medarbejderne løber ekstra stærkt i de her dage.

Han oplyser i øvrigt, at Bilka har sat ekstra stande med håndsprit op.

- De står ved indgangen, ved kundevognene, ved kasselinjen og så mange andre steder som overhovedet muligt. Jeg vil gerne opfordre til, at man bruger dem og følger anbefalingerne fra myndighederne, siger Morten Johansen.

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om coronavirussen op for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund. Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 99 kroner om måneden få adgang til alle vores låste historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden. Køb abonnement.

Heidi Bojen fra Vejen fortæller, at hun ikke hamstrer, men køber toiletpapir, fordi hun mangler det derhjemme. Hun er lige begyndt på social- og sundsskolen og ærgrer sig over, at skolen midlertidigt lukker ned. Foto: Søren Gylling
Mejeriprodukter er en af de varekategorier, der blev hamstret i Bilka i Kolding Storcenter onsdag aften. Varehuschef Morten Johansen fortæller, at der er nye forsyninger på vej og understreger, at der ikke er udsigt til en fødevarekrise. Foto: Søren Gylling
Brødhylderne i Bilka blev støvsuget onsdag aften, fordi kunderne købte ind i større mængder, end de plejer. Varehuschef Morten Johansen opfordrer kunerne til at handle helt almindeligt, som de plejer. Foto: Søren Gylling
En kølemontre med tomme hylder i Bilkas mejeriafdeling. Foto: Søren Gylling
Ris og pasta er varer med en lang holdbarhed, og dem har kunderne købt ekstra ind af i Bilka i Kolding Storcenter. Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Der er stadig pasta på hylderne i Bilka i Kolding Storcenter, og varehuschefen oplyser, at der er ekstra forsyninger på vej. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Så forsvandt den sidste respekt

Kolding

Ikke kun SF'ere ville have Søvndal på banen: Lokale socialdemokrater opfordrede ham også til at stille op

Annonce