Billund: Billund Kunstforening præsenterer en udstilling med maler og billedhugger Susanne Kirså i Billund Centret fra 23. september til 25. oktober.
Susanne Kirså er født i 1963, er professionel maler og billedhugger med bronzestøbning som speciale. Hun har arbejdet som selvstændig kunstner siden 1996 og henter inspiration i sine omgivelser og fra rejser, samt de personer hun stifter bekendtskab med.
I sin kunst arbejder Susanne Kirså med den menneskelige intensitet og det følelsesmæssige udtryk. Værkerne fortæller om hårdt, kompromisløst arbejde og om kunstnerens indlevelsesevne.
Susanne Kirsaa udstiller i virksomheder og gallerier i Danmark, Sverige og Norge og hun laver bronzeskulpturer i store nummererede serier til forskellige virksomheder, blandt andet Politikens Hus, Danske Bank, FLSchmidt, ligesom hun udfører bestillingsopgaver både til private og virksomheder.