Annonce
Indland

BILLEDSERIE: København åbnede ny metrolinje med en fest

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den nye metroring forbinder blandt andet Københavns Hovedbanegård med brokvartererne.

Københavns nye metrolinje, Cityringen, blev søndag åbnet med taler, koncerter og fri transport hele dagen i København og på Frederiksberg.

Dronning Margrethe kunne sammen med blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) tage metrolinjens første tur. De to holdt efterfølgende taler på Rådhuspladsen i København, hvor dronningen officielt åbnede Cityringen.

Cityringen har været undervejs siden 2009. Den er 15,5 kilometer lang og har 17 stationer.

Den nye ring forbinder Københavns Hovedbanegård, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg.

Se billeder fra åbningen af Cityringen her.

/ritzau/

Annonce
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce