Annonce
Sport

Billet til den første major: Det skulle Rasmus Højgaard naturligvis lige ud at fejre

Rasmus Højgaard er et talent helt udover det sædvanlige, og nu er det en realitet, at han i næste måned skal deltage i sin første major, når der spilles US Open i New York. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Afslapning og tid sammen med venner og familie. Det er Rasmus Højgaards egen opskrift på succesen på golfbanen. I næste måned deltager han i sin første major.
Annonce

Selvfølgelig skulle det da fejres, men naturligvis ikke mere end at han mandag middag lige skulle ud at spille en runde golf.

19-årige Rasmus Højgaard fra Billund nappede i weekenden en tredjeplads i English Championship efter en stærk sidste runde, som Højgaard gennemførte i syv slag under par.

Den lave score bragte supertalentet op på turneringens tredjeplads - det andet top-3-resultat for spilleren fra Gyttegård Golf Klub, efter at European Tour blev sat i gang igen efter coronapausen for et par uger siden.

Bedriften indbragte ham en lille halv million kroner, så der var råd til lidt god mad og et par drinks.

- Det var dejligt. Vi spiste i London, fortæller Rasmus Højgaard, der også kunne glæde sig rigtig meget over en anden ting.


Jeg har kvalificeret mig til at deltage i min første major. Det er virkelig stort set, og det er noget af det, som jeg altid har drømt om. Nu er det en kendsgerning, og så må det næste jo være at vinde en major.

Rasmus Højgaard


Annonce

US Open i september

- Jeg har kvalificeret mig til at deltage i min første major. Det er virkelig stort set, og det er noget af det, som jeg altid har drømt om. Nu er det en kendsgerning, og så må det næste jo være at vinde en major, mener han.

I september spilles US Open på Winged Foot i New York - og det er blot to uger siden, han med en andenplads i Betfred British Masters blev Danmarks bedste golfspiller, og med weekendens  tredjeplads i English Championship ligger han til at rykke ind i top-100 på verdensranglisten for første gang i karrieren.

- Det går rigtigt fint for mig lige nu, og jeg er selvfølgelig glad og stolt, men jeg har egentlig ikke en speciel forklaring på det. Det skulle da lige være, at jeg er rigtig god til at slappe af og være sammen med venner og familie, når jeg ikke er afsted til turneringer, siger Rasmus Højgaard.

Også tvillingebror Nicolai Højgaard er med på turen i det engelske. Han fortsætter og spiller en turnering i Wales, mens Rasmus har bestemt sig for at rejse hjem og få batterierne ladet op.

- Lige nu ved jeg ikke helt præcist, hvilken turnering jeg stiller op i næste gang. Det må vi lige se på i løbet af de næste dage.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce