Annonce
forside

Billige boliger eller kaos

Læserbrev: Borgmester Jørn Pedersen, Kolding ryster ikke på hænderne, når det gælder om at få udlejet de cirka 1.885 lejligheder, som er ved og blive opført i Kolding og omegn. Men hvem er så de potentielle lejere? Jørn Pedersen nævner b.la studerende, men det er da utopi at forestille sig en studerende uden rige forældre ville kunne betale for huslejen, som stensikkert ikke ligger i den lave ende.

Jeg synes, at borgmesteren i det mindste skulle dirre lidt på hænderne ... for set i et længere perspektiv, så ser jeg en kæmpe fare for at hjemløsheden i Kolding vil være stigende, ligesom den er i resten af landet, pga. flere og flere private sætter sig på udlejningen af lejligheder. Og her er det i hvert fald ikke hjemløsheden, man vil til livs.

For en hjemløs, som desværre oftest er på kontanthjælp, vil det i fremtiden være rigtigt svært at finde en bolig, som kan betales. Når man søger lejlighed hos en lokal boligspekulant er det iflg. hjemmesiden 5.400,- som er laveste husleje for en lille toværelses lejlighed, og hertil skal man lægge forbrug oveni. Samlet indflytningssum er her 27.600,-. Det er der jo ingen hjemløs, studerende eller anden form for socialt udfordret borgere, der kan klare og betale.

Og iflg. ghettoloven må ingen på kontanthjælp/overførselsindkomst længere leje en billig bolig, der hvor de findes f.eks. i de udfordret boligområder. Så kære Jørn Pedersen, hvor vil det i fremtiden være muligt at finde billige boliger til ex. beboerne på Overmarksgården, sofasurferne, de hjemløse og andre socialt udfordret borgere?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce