Annonce
Erhverv

Billigere ferierejser holder de danske forbrugerpriser nede

Enrique Calvo/Reuters
Forbrugerpriserne faldt en anelse i maj. Danmark er blandt de lande i EU, hvor priserne stiger mindst.

De danske forbrugerpriser faldt en lille smule i maj, hvor billigere ferierejser og elektricitet trak ned.

Helt præcist dykkede forbrugerpriserne 0,1 procent i maj sammenlignet med april. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Hos Nykredit vurderer cheføkonom Tore Stramer, at påsken kan have spillet ind på udviklingen.

Påsken faldt i år i april, og det kan have sendt priserne på fly- og charterrejser op i den måned, hvor mange tager på ferie, hvorefter de er faldet igen i maj.

Han kalder det positivt, at forbrugerpriserne ikke rykker sig markant, da det giver forbrugerne flere penge mellem hænderne.

En gennemsnitsfamilie får ifølge Tore Stramer 16.500 kroner i ekstra købekraft om året, fordi lønningerne i år gennemsnit ventes at stige mere end priserne.

- Danskernes privatøkonomi må da siges at være bomstærk i øjeblikket.

- Ud over at danskernes realindkomst stiger pænt, så er renterne historisk lave, og såvel boligpriserne som beskæftigelsen stiger i størstedelen af landet, skriver Tore Stramer i en kommentar.

Forbrugerpriserne - der også går under navnet inflation - dækker over udviklingen i priserne på varer og tjenester.

For et lands økonomi er det vigtigt med en lille smule inflation for at holde gang i forbruget.

Når man ser udviklingen over det seneste år, er forbrugerpriserne steget med 0,7 procent. Det er blandt de laveste i EU.

Over det seneste år trækker priser på husleje, restauranter og legetøj mest op, mens tøj, computere og elektricitet går i den anden retning med faldende priser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce