Annonce
Sport

Billing markerer sig med måloplæg i engelsk danskermøde

Eddie Keogh/Reuters

Med oplæg til et af målene hjalp Philip Billing Bournemouth til en sejr på 3-1 over rivalen Southampton.

Philip Billing lagde op til en scoring og slap bedst fra fredagens danskermøde i Premier League, da han sammen med Bournemouth slog Southampton med 3-1 på udebane.

Southampton havde både Pierre-Emile Højbjerg og Jannik Vestergaard med i hele kampen, men måtte altså se sig slået af rivalerne fra den engelske sydkyst.

Efter knap en halv time tog Billing et langt løb fra midten og endte i et overlap i venstre side af banen. Fra baglinjen sendte han en flad bold ind i feltet, som Harry Wilson scorede på til stillingen 2-0.

Jannik Vestergaard kunne akkurat ikke nå at blokere skuddet.

Bournemouth kom tidligt foran 1-0 efter et hjørnespark, hvor Nathan Aké på et kraftfuldt hovedstød pandede bolden i nettet.

Pierre-Emile Højbjerg bar som vanligt anførerbindet på den centrale midtbane for Southampton. Danskeren var også involveret i Southamptons reducering til 1-2.

Med en lang bold sendte han Che Adams afsted, og Adams fik tilkendt et straffespark.

Holdkammeraten James Ward-Prowse reducerede fra 11-meter-pletten til 1-2, og Southampton havde derefter 38 minutter plus overtid til at jagte udligningen.

Hjemmeholdet sad tungt på anden halvleg, men Aaron Ramsdale lod sig ikke kyse i Bournemouth-målet.

I stedet udnyttede Callum Wilson dybt inde i overtiden en misforståelse mellem Southamptons målmand og en forsvarer til at afgøre kampen.

Med sejren sniger Bournemouth sig helt op på tredjepladsen i Premier League. Holdet har ti point ligesom nummer to, Manchester City, men har også spillet en kamp mere.

Southampton har syv point i midten af tabellen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce