Annonce
Varde

Billum bobler over med butik og byggegrunde

Her ses det nye kvarter, Øparken, med 18 grunde. Grundene ligger meget fordelagtigt og tæt på Billum Friskole, børnehave, den nye Rema 1000 og Billum Hallen. Kort: Varde Kommune

Efter mange års ihærdig kamp har Billum udsigt til 18 nye byggegrunde. Rema-butik er også på vej.

Billum: De senere år har Billum haft sine sværdslag med både sejre og nederlag. Af nederlag kan nævnes det kuldsejlede projekt med at få billig fjernvarme til byen. Blandt sejrene er blandt andet oprettelsen af Billum Friskole.

Og flere nye sejre er på vej med udsigt til, at Rema 1000 i år opfører en butik i byen. Og som prikken over i'et kommer nu et lokalplansforslag, der giver mulighed for 18 byggegrunde syd for byen. Øparken hedder det nye kvarter. Problemet for Billum er, at den del ligger inden for kystnærhedszonen. Men nu er der givet grønt lys fra de statslige myndigheder.

- Det ligger tæt på Esbjerg og tæt på naturen. Og jeg er sikker på, at der er brug for byggegrundene i Billum, der vil være særdeles attraktive, siger Preben Friis-Hauge (V), der er formand for plan og teknik.

Udvalget indstiller lokalplansforslaget til byrådet, hvorefter det kommer i høring i fire uger.

Annonce

Borgermøde

Tirsdag aften klokken 19.00 holder Billum Sogneforening borgermøde på Billum Kro.Her vil byens nye udviklingsplan blive præsenteret. Der er samtidig generalforsamling i Billum Sogneforening.

Sogneforeningsformand Walther Bech Sørensen håber, at byrådet slår til og køber og byggemodner jorden, så de 18 grunde kan sættes til salg. Lige nu er jorden ejet af en landmand. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Bobler af glæde

I Billum bobler sogneforeningsformand Walter Bech Sørensen af glæde over, at de nu er nået så langt.

- Det har været en kamp uden lige. Vi har haft en god dialog med forvaltningen. De skal have ros for at være lydhøre, siger Walther Bech Sørensen.

Og han håber også, at byrådet er lydhøre. For selv om lokalplansforslaget som forventet går igennem, så er jorden ejet af en landmand.

- Vi skal have nogle til at udstykke og byggemodne grundene. Og det er nu, vi skal i gang, siger Walther Bech Sørensen.

Og han ser meget gerne, at det er kommunen, der køber jorden og udstykker grundene.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce