Annonce
Varde

Billum Fonden spreder den sidste lykke og lukker ned efter 33 år

Henning Gejl (th. )ses her i stationsbygningen, som har fået del af de sidste penge i Billum Fonden. Til venstre ses Ole Moberg. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen

Bestyrelsen i Billum Fonden har besluttet at opløse sig selv og uddeler 235.661 kroner til lokale foreninger.

Billum: Alting har en ende. Og den har Billum Fonden nået efter 33 år. I den forbindelse har bestyrelsen delt 235.661 kroner ud til 14 forskellige tiltag i Billum.

- Vi har valgt at opløse os selv, da mange i dag har deres egen venneforening. Der var slet ikke nogen diskussion i bestyrelsen. Vi lukker og deler pengene ud, siger Henning Gejl fra bestyrelsen.

De andre er formand Doris Christensen, Jes Kristian Hansen, Karl Åge Madsen og Bo Christensen.

Bestyrelsen har været selektiv i uddelingen af de sidste penge, som kommer i rækken af flere millioner kroner gennem årene.

- Vi har lagt meget vægt på den grønne del og på børn og unge, siger Henning Gejl.

Som en af modtagerne er Billum Børnebys Støtteforening, som selv skal samle mindst 100.000 kroner ind om året til den nye Billum Friskole. Den har fået i alt 36.565 kroner.

- Det var dejligt. Og pengene er faktisk brug på nye computere til både elever og lærere, siger Kim Tobiasen fra Billum Børnebys Støtteforening.

Annonce

De har fået støtte

Følgende foreninger og personer har fået penge. Nogle foreninger har fået penge til flere projekter.Billum Børnebys Støtteforening 36.565 kroner. Billum Lokalhistoriske Arkiv 24.000 kroner (To projekter). Billum Erhvervs- og Ejendomsinvest 55.000 kroner (Tre projekter). Morten Nielsen 25.000 kroner. Johnny Rasmussen 2.500 kroner.

Billum Forsamlingshus 20.000 kroner. Brugskunsten ved Trine Møller 25.000 kroner. Billum Løbeklub 15.000 kroner. Billum Idrætsforening 25.000 kroner. SFO Billum/Blåvandshuk Rideklub 5.000 kroner. Billum Sogneforening 2.596 kroner.

Solgte græskar

Henning Gejl fortæller, at han sammen med to tidligere formænd i Billum Idrætsforening var med til at stifte Billums Idrætsforenings Venner, som senere kom til at hedde Billum Fonden. Det var Kaja Bondesen og nu afdøde Eigil Andresen.

- Vi brugte altid for meget tid på økonomien i stedet for at drive foreningen. Så vi stiftede Billums Idrætsforenings Venner, fortæller Henning Gejl.

Og han mindes, de fik en flyvende start på Ho Fåremarked. De bestilte et læs græskar fra Kolding og et stort parti røde pølser.

- Efter fire timer havde vil solgt alle græskar, mindes Henning Gejl.

Efterfølgende stod Billums Idrætsforenings Venner i mange år for at bemande ølteltet på Ho Fåremarked, der var en meget stor indtægtskilde.

Gennem alle år har de været haft et præmiespil og salg og levering af gødning og kalk om foråret til de lokale. De to aktiviteter er overdraget til henholdsvis Billum Idrætsforening og Billum Sogneforening.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce