Annonce
Billund

Billund er et smørhul for truede dyrearter: Her lever dukatsommerfuglen og violetrandet ildfugl endnu

Violetrandet ildfugl er en sjælden sommerfugl - sæsonen er forbi for nu, men den findes i Billund og kan blive udbredt endnu mere, hvis man hjælper med gode levesteder. Foto: Privat
Der skal helt særlige forhold til for, at dukatsommerfuglen og violetrandet ildfugl trives og yngler. Forhold, som der er i Billund på grund af næringsfattig jord - og menneskelige tiltag, og det betyder, at arterne fortsat er at finde i Billund - dog ikke i stor målestok.

Billund: Passer vi på sommerfuglene, passer vi også på naturen og insekterne. Sommerfugle er nemlig en indikator for liv og mangfoldighed - for biodiversitet, og vi kan gøre meget for dem ved simple tiltag.

Det er ordene fra Billund Kommunes biolog, Mads Navntoft Olsen, og Billund er på mange måder et smørhul for rødlistede sommerfuglearter, for den sandede, næringsfattige jord i og omkring Billund passer perfekte - i hvert fald for to arter, der - hvis vi ikke gør noget for dem og deres levevilår - er vurderet til at uddø.

Mads Navntoft Olsen viser JydskeVestkysten rundt ved et åbent græsareal ved Billund Lufthavn. Det er egentlig et udsigtspunkt for flyspottere, og det ligner mange andre græsarealer, men faktisk er det noget helt særligt. Her lever nemlig dukatsommerfuglen og violetrandet ildfugl - i helt optimale forhold.

- Det er vigtigt, at vegetationen ikke er for stor og lukket. De har brug for foderplanter, som er nemme at kravle hen til inden for en overskuelig afstand og ikke for meget græs, fortæller Mads Navntoft Olsen - og så har de brug for buldrende varme på sydvendte arealer.

Annonce

Rødlistede arter

Truede dyrearter hører ikke kun hjemme i Afrika og Indien

.

I Danmark forventes der at være imellem 40.000-50.000 arter i alt, og ud af dem er næsten 10.600 forsøgt vurderet. Det er i alt lykkedes forskerne at vurdere 8169 arter. 19 procent af dem er truede - det vil sige, at at de er i fare for at uddø. Fire procent er allerede forsvundet fra Danmark.

Endnu flere vil uddø og forsvinde, hvis vi fortsætter som nu og ikke gør noget for deres levegrundlag, og det er faktisk ikke så svært - at gøre noget. Man skal bare tage fat ude i baghaven, for Billund er nemlig hjemsted for nogle af de sjældne arter, som andre steder i landet ikke længere er at finde.

I en miniserie sætter JydskeVestkysten fokus på nogle af de truede dyrearter i Billund Kommune.

Kilde: Danmarks truede arter, Den Danske Rødliste.

Kan brede sig

Deres foderplanter er almindelig syre og rødknæ, der er ret almindelige planter på marker, i haver og grøftekanter, men står de dækket til i græs, vil sommerfuglene ikke trives.

- Græsset skal slås, men ikke for tit og på det rigtige tidspunkt. Vi skal skabe de samme betingelser, som dengang elefanter og okser kom og græssede, forklarer Mads Navntoft Olsen.

Han håber, at bestanden på sommerfuglene vil brede sig i byen.

- Det ville være helt ideelt at skabe en bræmme ind til byen, hvor man ikke slår græsset for intensivt, så vil den lettere kunne brede sig. Flyver den over skov og nedklippede græsplæner, vil det for den være som at flyve over ørken. Derfor er det vigtigt at skabe de rette betingelser i form af blomsterflor, så den kan blive tanket op med nektar undervejs, siger Mads Navntoft Olsen, der har to andre såkaldte hot spots i Billund, hvor sommerfuglene også lever.

- Det ville være skønt, om virksomhederne indtil Billund ikke klipper for meget, men stadig holder arealerne i et vist omfang, siger Mads Navntoft Olsen. Fra kommunens side overvejer man også at lave en brochure, så folk ved, hvad de skal gøre. Man kan også rette henvendelse til kommunen om eventuel pleje.

Fjern græstørvene

- Sommerfuglene har brug for meget varme, ellers mugner de. Larverne overvintrer på deres foderplante og vågner op i marts- april, hvor de begynder at gnave af foderplanten - indtil den forpupper sig, siger Mads Navntoft Olsen, der i sommer spottede 10-15 sommerfugle af hver art.

- Jeg håber, det er en metapopulation, altså at det er en del af noget større. Hvis det ikke er det, så er det ikke ret mange sommerfugle, siger Mads Nanvtoft Olsen, der anbefaler almindelige haveejere at lave sydvendte bede i deres have - og eventuelt tage græstørv op af haven eller lave bede, hvor de naturlige urter kan få plads.

- Man kan også finde tørre plantefrø fra naturarealer, der kan sås i haven. Så vil det miljø, som sommerfuglene trives i opstå naturligt, siger Mads Navntoft Olsen.

Biolog Mads Navntoft Olsen midt i paradis for dukatsommerfuglen og violetrandet ildfugl, som trives på et græsområde tæt på lufthavnen. Foto: Lise Nørgaard
Almindelig syre er en af sommerfuglenes foderplanter. Den findes mange steder og smager også godt for mennesker, men for sommerfuglene skal der endnu mere til for at overleve. Foto: Lise Nørgaard
Sommerfugle i Skulpturparken - her er det almindelige sommerfugle, som ikke er truet på deres eksistens, men det er stadig en god ide at gøre plads til tidsler. Foto: Lise Nørgaard
I Skulpturparken giver det gode levesteder for sommerfuglene både at holde græsset nede og lade det gro. Foto: Lise Nørgaard
Rødknæ er en anden foderplante for de to sommerfuglearter. Foto: Lise Nørgaard
Biolog ved Billund Kommune, Mads Navntoft Olsen viser, at det er vigtigt at der er adgang til mange foderplanter i området - sommerfuglelarverne skal helst ikke bestige alt for mange græsstrå på deres vej. Foto: Lise Nørgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce