Annonce
Billund

Billund har fået allermest vand i februar: Landmændenes afgrøder drukner i regn

Flere marker står lige nu under vand. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Billund kommune er et af de steder, hvor der er faldet allermest regn i februar, og det er særligt gået ud over landmændene og deres marker.

Billund Kommune: Billund Kommune er den kommune, hvor der er faldet mest regn i løbet af de første 16 dage i februar. 113,5 millimeter er der i gennemsnit faldet i Billund Kommune, og særligt lufthavnen har været ramt med hele 132,9 millimeter.

Ét erhverv, der er blevet påvirket af de store mængder vand, er landmændene. For selvom der ikke ligger nogen høst lige om hjørnet, kan regnen allerede nu få store konsekvenser for både produktionen og landmændenes pengepung.

- Vi kan se, at der er meget af vintersæden, det vil sige hvede og rug, der står under vand, og har gjort det i lang tid. Det er noget, vi ser med stor bekymring på, siger Hanne Binderup Jacobsen, der er planterådgiver hos Sagro.

Det er noget, vi ser med stor bekymring på

Hanne Binderup Jacobsen, planterådgiver hos Sagro

Marker skal sås om

Da planterne ikke kan tåle for meget vand, skal flere af markerne derfor sås om til foråret. Det betyder, at der skal bruges flere penge på såsæd og ny kemi til bekæmpelse af ukrudt.

- Vårsæden giver mindre udbytte end vintersæden, så det kan gå hen og blive nogle ret store tab for landmændene, siger Hanne Binderup Jacobsen.

Jorden omkring Billund er sandjord, hvilket kan være kommet landmændene til gavn, da nedbøren trænger hurtigt ned i jorden.

- Vi ser dog stadigvæk nogle marker, der er meget vandlidende, og det går helt klart ud over vintersæden, siger Hanne Binderup Jacobsen.

Annonce

Kan ikke køre gylle væk

Et andet problem, som de store vandmængder fører med sig, er landmændenes mulighed for at køre gylle ud. Markerne er for våde til, at de kan køre gyllen ud, og da flere landmænd har åbne gylletanke, har regnen fosset ned og fyldt tankene.

- Landmændene er måske nødt til at køre gyllen hen til naboen, hvis de har en tom gyllebeholder, hvilket også koster. Det er rigtig meget vand, de kører med, så der er større mængder, der skal køres, forklarer Hanne Binderup Jacobsen.

Landmændene skal gerne ud i markerne om tre ugers tid, men hvis ikke der kommer tørvejr, bliver det svært for dem. Tiden må dog vise, om det kommer til at gå så galt.

- Vi havde lidt de samme problemer sidste år. Der faldt der en del regn i begyndelsen af marts, og der troede vi også, det ville gå helt galt, men så blev det tørvejr, siger Hanne Binderup Jacobsen.

Nedbør

Billund Kommune har fået mest nedbør i de første 16 dage af februar. Det viser data fra DMI, som TV2 har bearbejdet.

Samlet set var der faldet 113,5 mm i perioden i Billund Kommune. Næst i rækken er Vejle med 112,8 mm og Ikast-Brande med 111,2 mm.

Til sammenligning har man andre steder i landet modtaget så lidt som 29,4 mm på Bornholm og 40,8 mm i København K.

Annonce
Billund For abonnenter

Pladskrævende butikker holdes væk fra midtbyen: Derfor må sengebutik gerne åbne i Borgergade

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

JV erfarer: Målmand er færdig hos EfB, der har mulig hollandsk afløser til prøvetræning

Sydjylland For abonnenter

Elever tog kvælertag, uddelte blå mærker og sparkede Charlotte: Alligevel fortsætter hun som speciallærer

Aabenraa

Hjulspin og ræs skræmmer turisterne væk fra lystbådehavnen: Nu vil du oftere støde på politiet i området

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Haderslev For abonnenter

Offer for knivstik flygtede gennem Knud-Eriks lejlighed: Det hele var ret chokerende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Billund

Nyt bosted i landsby er godkendt - inden længe begynder jagten på en lang række medarbejdere

Sydjylland

Tommy Ahlers stopper i Folketinget: For meget spil og for få visioner

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Sønderborg

Nanna er ny på JydskeVestkysten: Vil fortælle grønne historier

Haderslev For abonnenter

Dødsulykke: Frontalt sammenstød skete i den dræbtes side

Erhverv

Skal du ud og spise i Flensborg? Flere restauranter kræver stadig test, selvom myndighederne har lempet reglerne

Annonce