x
Annonce
Billund

Billund Idrætscenter vil tilbyde varm mad til aftensmad

Det skal være muligt at få et fornuftigt måltid mad til en fornuftig pris i Billund Idrætscenter. Det mener i hvert fald centrets nye køkkenleder, der fra marts sætter gang i det nye initiativ. Foto: Alex Hermann
For en pris på omkring en halvtredser skal alle have mulighed for at få deres aftensmad i Billund Idrætscenter. Fra marts vil muligheden for den varme mad blive indført.

Billund: Det skal være muligt at få et varmt måltid mad i Billund Idrætscenter.

Det mener i hvert fald idrætscentrets nye køkkenleder, Michael Jensen, som fra indgangen til marts mindst fire dage om ugen vil give mulighed for et varmt måltid mad til aften.

- Vi har snakket om, at det skal være til en pris på 50 kroner. Det skal være helt normal mad, som man også spiser derhjemme. Vi vil gerne give folk mulighed for at spise aftensmad til en fornuftig pris, når de alligevel er i idrætscentret med deres børn, som er til fodbold eller håndbold, siger Michael Jensen, der i første omgang ser sig nødsaget til at bede om forhåndstilmeldinger fra dem, der gerne vil have et varmt måltid mad.

- Hvis jeg tror, at der er 200 mennesker, som gerne vil have koteletter i fad, og der så kun kommer 30, er det hverken godt for økonomien eller miljøet, siger han.

Annonce

Det skal være helt normal mad, som man også spiser derhjemme. Vi vil gerne give folk mulighed for at spise aftensmad til en fornuftig pris, når de alligevel er i idrætscentret med deres børn, som er til fodbold eller håndbold.

Michael Jensen, køkkenleder, Billund Idrætscenter

Politisk korrekt mad

Michael Jensen er overbevist om, at der er et marked for Billund-borgere, der gerne vil have et fornuftigt måltid aftensmad til en billig penge. Han har i hvert fald selv oplevet, hvordan det foregår andre steder i kommunen.

- Når jeg er til svømning i Magion med min datter, spiser vi tit aftensmad derinde, for klokken er tit 17.30, inden vi kommer ud derfra. Det er mad til en pris, så folk sagtens kan gøre det en gang om ugen, uden familien bliver straffet økonomisk. Så jeg tror, der er et segment for det, fortæller Michael Jensen.

Idéen med at tilbyde et måltid varmt mad handler også om, at idrætscentret gerne skulle kunne tilbyde mad, der er mere sund og nærende end det klassiske cafeteriamad.

- Som kommunal institution vil man gerne kunne tilbyde noget lidt mere politisk korrekt mad end de hotdogs og pomfritter, som er i ethvert cafeteria. Det vil stadig være der, men vi kommer til at skære i sortimentet, siger Michael Jensen.

Varm mad til skoleeleverne

Også på BillundSkolen vil eleverne fra begyndelsen af marts blive tilbudt et måltid varmt mad. Det er i forvejen Billund Idrætscenter, der står for at levere de kolde retter til frokost, og to dage om ugen vil der desuden komme et varmt måltid på menuen.

- Hvis man har en presset hverdag, kan man være sikker på, at børnene i hvert fald får ét næringsrigt måltid. Så kan man bedre tillade sig at tage et stykke rugbrød om aftenen, siger Michael Jensen.

Det bliver i første omgang mandag og torsdag, at eleverne på BillundSkolen får mulighed for et måltid varmt mad. Herefter vil Michael Jensen vurdere, om det skal omfatte flere dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce