Annonce
Billund

Billund kommune får sin første ungdomsskakklub

Fra september kan børn og unge mellem 6 og 18 år gå til skak i Billund. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Skak mates Billund er navnet på en nye forening, der vil holde til i Billund by. Målet er at åbne afdelinger flere steder i kommunen.
Annonce

Billund: Skak mates Billund er navnet på en ny skakforening i Billund. Foreningen er for børn og unge mellem 6 og 18 år, og den første træning begynder i midten af september et centralt sted i Billund, der bliver offentliggjort senere.

Træningen foregår en gang om ugen, og der vil både være et spor for begyndere og øvede.

- Underviserne vil være professionelle spillere fra Dansk Skoleskak, siger Jakob Merrild Kristensen, der er formand for Skak mates Billund.

Sammen med en række andre forældre til skakglade børn og unge har han taget initiativet til at stifte den nye forening.

- Det er imponerende at se, hvordan børn kan sidde og spille koncentreret i 45 minutter. De lærer at være fokuseret og hele tiden tænke to skridt fremad, og det er en gave at give børnene, siger Jakob Merrild Kristensen.


Vores mål er, at vi skal blive danmarksmestre i skoleskak og få Billund på landkortet

Jakob Merrild Kristensen, formand for Skak mates Billund


Foreningen starter op i Billund, men målet er afdelinger flere steder i kommunen.

- Vi vil gerne være en forening for hele kommunen og med afdelinger i flere byer, forklarer formanden.

Annonce

Skoleskak

Ifølge formanden er målet for Skak mates Billund, at medlemmerne skal komme til skakturneringer rundt i landet.

- Vores mål er, at vi skal blive danmarksmestre i skoleskak og få Billund på landkortet, lyder det stålfast fra Jakob Merrild Kristensen.

For at udbrede kendskabet til skak, håber foreningen desuden på et samarbejde med byens skoler.

- Vi vil gøre skak til en større del af undervisningen og få uddannet lærere, som har lyst til at gøre brug af det, siger formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Fundings analyse: Når Messerschmidt bliver forfremmet, skal du lægge mærke til disse tre ting

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce