Annonce
Billund

Billund Kommune indfører mulighed for plustur

Med plustur er det muligt for en lav pris at blive kørt til eller fra et stoppested, hvor der er forbindelse til bus eller tog. Arkivfoto
Der er busser, der er flextur - og nu kommer også plustur. Dermed får borgerne i Billund Kommune endnu en mulighed for offentlig transport.

Billund Kommune: Endnu en offentlig transportform bliver nu tilgængelig i Billund Kommune. Politikerne i teknik- og miljøudvalget har besluttet at nikke ja til at indføre Plustur - en service, der gør det muligt at blive transporteret fra et givent sted til et stoppested, hvor der er bedre forbindelse til bus eller tog.

- Vi har bedt om at få undersøgt nogle ting, blandt andet om det kan kombineres med de ungdomskort, som vi i forvejen har. Men selve standardproduktet, som Sydtrafik tilbyder, har vi valgt at sige ja til, siger Per Nyhus (DF), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Annonce

Her kan Plustur køre til og fra

Med Plustur er det muligt at blive kørt til og fra disse 11 stoppesteder:

- Grindsted Rutebilstation.

- Eg.

- Urup.

- Sdr. Omme ved Stadion Allé.

- Filskov ved Stationsvej.

- Stenderup-Krogager ved kirken.

- Hejnsvig ved kirken.

- Skjoldbjerg ved Bogholdervej.

- Vorbasse ved skolen.

- Billund Centret.

- Billund Lufthavn.

Beskeden omkostning

Det vil med Plustur altså ikke være muligt som med Flextur at komme både fra og til en valgfri destination, men udelukkende til det nærmeste stoppested, hvorfra der er mulighed for at komme videre. Til gengæld vil det også være væsentligt billigere at tage en tur med Plustur, da prisen bliver det samme som for en enkeltbillet, nemlig 24 kroner.

Prisen for kommunen er rimelig overskuelig.

- Vi regner med, at det kommer til at koste 25.000 kroner om året. De beregninger, som Sydtrafik laver, plejer at holde, så det bliver i hvert fald ikke dyrere. Så lad os prøve det og se, om det er noget, der bliver brugt, siger Per Nyhus.

Supplement til Flextur

Plustur er et supplement til Flextur, hvor det er muligt at blive kørt mellem to valgfrie adresser. Det til trods er Flextur endnu ikke fået sit helt store gennembrud.

- Der er nogle, der har taget det til sig, men vi skal måske gøre mere for at udbrede det. Hvis man er lidt på forkant, kan man få en billig tur, men det kræver, at man bestiller den to timer i forvejen, siger Per Nyhus, der fornemmer, at mange ikke kender til Flexturs eksistens.

- Jeg har indtryk af, at folk måske har hørt om noget, der hedder Flextur, men ikke rigtigt ved, hvad det er. Men hvis man googler det, ryger man lige ind på Sydtrafiks hjemmeside, hvor det står beskrevet, siger han.

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];