Annonce
Billund

Billund Kommune kræver flere oplysninger om ny kæmpe forlystelsespark

Sådan ser planen ud for hotellet set fra syd, hvorfra der bliver indgang til forlystelsespark og parkeringsanlæg længere mod syd. Billund Kommune vil dog også se det 53 meter høje hotel illustreret, inden en ny lokalplan kan blive lavet. Illustration: Creo Arkitekter / Lars Møller Christensen

Inden arbejdet med en ny lokalplan for området ved Østerbyvej bliver sat i gang, vil kommunen se en visualisering af, hvordan et 53 meter højt hotel vil se ud.

Billund: Der skal flere oplysninger på bordet, før Billund Kommune vil give tilladelse til et byggeri af en kæmpe forlystelsespark i området ved Østerbyvej i Billund.

Det er virksomheden Gram og Jeppesen ApS, som har planer om en forlystelsespark, der i omfang vil være dobbelt så stor som Legoland. Firmaet ønsker desuden tilladelse til at bygge et hotel på 18 etager, som vil rage 53 meter op i luften. Planerne lyder desuden på et parkeringshus i seks etager med plads til 5000 biler.

Et sådant byggeri kræver en ny lokalplan, men kommunen ønsker ikke uden videre at give lov til alle ønsker.

- Vi har sagt ja til at få lavet en lokalplan, men vi ønsker at få lavet en visualisering af bygninger og omgivelser for at se, om en bygning på 53 meter i højden, som de ønsker, kan passe ind i området, siger Per Nyhus (DF), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Annonce

Store planer

Ifølge Gram & Jeppesen ApS lyder planerne på en forlystelsespark på 300.000 kvadratmeter, hvilket er det dobbelte af Legoland. Forlystelserne vil bestå af høje og hurtige aktiviteter som rutsjebaner, snurrende høje hjul, elastikspringsaktiviteter, pariserhjul og karruseller.

Planen er desuden et hotel på 18 etager, som vil rage 53 meter op i luften. Det skal indeholde cirka 1000 værelser. Planen er desuden et parkeringshus i seks etager samt to etager under jorden med plads til 5000 biler.

Ifølge Peder Jørgen Jeppesen, som er en af direktørerne i Gram & Jeppesen ApS, er finansieringen på 10 milliarder kroner på plads, da der er underskrevet en aftale med en investor. Hvem investoren er, ønsker han dog ikke at fortælle.

Vildt projekt

For de fleste iagttagere virker planerne noget voldsomme og givetvis også på kanten af, hvad der er realistisk. Det betyder dog ikke, at Billund Kommune vil kræve nogen garanti for projektets seriøsitet.

- Jeg tænker, at det er et vildt projekt, og man da godt have sine tanker, om det er realistisk. Men når han har henvendt sig, må det være, fordi han mener, at det har sin gang på jord, siger Per Nyhus.

Uden for visionsplanen

Det er en del af Billund Byvision, at byen skal udvikle sig i højden. Hvis forlystelsesparken bliver til virkelighed, vil en række større bygninger komme til at ligge uden for bymidten. Alligevel konflikter det ikke med byvisionen, fordi området ved Østerbyvej slet ikke er med i visionen.

- Hvis vi skulle være helt tro mod visionsplanen, skulle det være højt inde i selve byen og så flade ud, så det kun er få meter højt uden for byen. Men jeg er egentlig ikke bekymret for, at det bliver så voldsomt i forhold til selve byen, siger Per Nyhus.

Inden en lokalplan bliver godkendt, skal den sendes i offentlig høring i fire-otte uger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce